Daniel$an skrev:Thomas Jagd skrev:Garik skrev:Jeres abs skal nok vokse, hvis I laver tunge basisøvelser.
Uden tvivl. Hvis man kigger på de olympiske vægtløftere som stiller op med en forholdsvis lav fedtprocent, så kan man ofte se mavemusklerne igennem deres tricot. Det er ikke pga. timevis af crunches. Det er meget begrænset hvor meget direkte mavetræning de laver. Deres mavemuskler er vokset af tonsvis af squats, frontsquats, tunge pulls etc. En smule mavetræning er okay, men generelt overvurdere mange mavetræningen, og laver alt for meget, og ikke mindst det forkerte. Man kommer vitterligt ikke langt med klassiske crunches og situps.
Hvad kommer man så langt med? Hvis man udelukkende taler isolationsøvelser?
Øvelser som skaber en større grad af spænding i mavemusklerne. Øvelser som abwheel rollouts, dragonflags etc.
De fleste kan dog sagtens nøjes med et program baseret på basisøvelser de første mange år de træner. Det er rigeligt til at give et styrke og massefundament i deres core. Når de bliver stærkere og kan fornemme at deres core holder dem tilbage, så kan man tilføje specifikke øvelser til at løse dette problem. Og her snakker jeg ikke kun om styrkeatleter, men også bodybuildere. Jeg ser maven lidt ligesom underarmene. Langt de fleste behøver ikke træner underarmene specifikt. De får rigeligt af tæsk igennem rygøvelser, curls etc. Det er det samme med maven. Hvis man laver tonsvis af squats, frontsquats, pulls, stående pres uden bælte eller rygstøtte etc. så får de rigeligt af træning. Specielt for folk på et lavt niveau. Når man er ude over fundament stadiet, så kan man revurdere situationen.
Det er min helt klare holdning, at folk hopper fra fundament træning alt for tidligt. De træner et godt fundament program ½-1 år, og så begynder de at fylde programmet op med øvelser som reelt er irrelevante for dem på det stade de er på. Hvis folk havde viljen og tålmodigheden til at følge et basis program bestående af kun vægtstangsøvelser, og forsøge at øge styrken indenfor en klassisk bodybuilding rep range, henover en periode på måske 3-4 år, så ville de nå meget længere rent styrke og massemæssigt. Og det giver dem en meget stor fordel, når man skal til at finpudse.