da jeg startede med bb i 1984, syntes mine forældre bestemt heller ikke om det ( man havde jo hørt så meget...... / ... og hvad med alle de der parabole peptider, de ta´r ???).
Da jeg stillede op første gang i 1987, inviterede jeg mine forældre ind for at se mig, - meeen det ville de ikke..."Det ser jo faaarligt ud, det der ).
Jeg brugte omvendt psykologi, og talte om alt det, jeg kunne gøre istedet,og som de fleste af mine venner gjorde:
- Drikke alt for mange bajere alt for tit, - blive skide fuld og komme op og slås, eller køre spritkørsel, skade andre og ryge i spjældet.
- Spise junkfood hele tiden og blive en fed svup, der udvikler diabetes og får blodpropper.
Jeg fortalte dem, at jeg godt kunne forstå, de fandt min interesse for træning overdrevet, men at de burde være glade for at det var denne særhed, jeg havde valgt, hvor jeg fokuserede på sund kost, - lærte, hvad jeg proppede i hovedet, - passe på den krop, der gerne skulle være "min gode ven" resten af livet. Vor tids største folkesygdom er jo netop, fedme, kropsligt forfald og druk, med masser af hospitalsindlæggelser og lav livskvalitet til følge.
Når jeg så derudover talte med dem om, hvor sundt det nu liiige var, at deres fodboldhelt, Allan Simonsen, som lå skadet på banen, og egentlig skulle holde benet i ro i 3 uger, - blot fik et par isposer på, måske en indsprøjtning og så ud og igang igen ?? - det fik dem jo unægteligt til at tænke.
Jeg oplever det sådan, at så længe det er indenfor en anerkendt sportsgren, er det almindeligt accepteret, at atleterne betaler en ofte lidt for høj pris, - men når målet "blot" er at holde sig i form og måske endda for udseendets skyld, -- så "er det for meget".
Få dem til at se, at den målbevidsthed og stamina, du udviser i forbindelse med din træning, let kan overføres i mange af livets andre forhold, og at din træning ikke blot øger din muskelkvalitet, men også din livskvalitet.. Idag er jeg selv far til et par teenagere, og selv om det til tider er svært, må jeg holde mig for øje, at jeg skal være lykkelig, når de er lykkelige....
Nå, ja, -- der kom vi sgu´lidt højt op og flyve, Tine Bryld, -- nå, jeg håber du kan bruge det. Fortsat god kamp mod vægtene og fordommene.
hilsen musclesmurf