Til alle jer, der går op i jeres træning og sundhed, og som har et bestemt mål, I træner/spiser efter:
Jeg gad godt vide, hvad I tænker om andre i jeres omgangskreds eller generelt, som ikke går op i træning eller sundhed - tænker I dårligt om dem, eller ser I jeres egen opfattelse som værende helt individuel, som ikke smitter af på omverden?
Er det sådan, at I spiser fra en bestemt kostplan eller bare meget sundt, som I så synes hæmmer jer, når I fx skal til arrangementer, hvor der serveres kage, slik eller alkohol?
Siger I nogle gange nej til at spise ude, da I ikke kan måle og veje maden og indholdet?
Får I dårlig samvittighed, hvis I ikke får trænet?

I behøver ikke svare på det hele, men er nysgerrig efter at vide, hvor meget jeres egne sundhedsvaner påvirker jeres syn på andre, jeres opførsel eller generelt jeres venner/familie?

På forhånd tak

I starten gk jeg godt nok og prædikede en smule i min omgangskreds, når de tog i byen, var på Mcdonalds osv. Men nu har jeg lært, at det er noget jeg gør for mig selv, og ikke alle deler mit eget synspunkt. Så nu holder jeg bare kæft og snakker om noget andet

Alex4049 skrev:I starten gk jeg godt nok og prædikede en smule i min omgangskreds, når de tog i byen, var på Mcdonalds osv. Men nu har jeg lært, at det er noget jeg gør for mig selv, og ikke alle deler mit eget synspunkt. Så nu holder jeg bare kæft og snakker om noget andet

Men afholder du dig fra at tage med dem i byen eller på McD så, eller spiser/drikker du bare ikke de usunde ting? Eller noget tredje ;)

Jeg synes alle mennesker skylder dem selv at leve et liv hvor de udnytter deres fysiske potentiale, det behjælper også at man kan udnytte sit psykiske potentiale.

Derudover tror jeg på at langt de fleste af de livsstilssygdomme som folk render rundt med idag, både fysiske og psykiske sygdomme, kunne forebygges eller kureres hvis folk tog sig lidt af dem selv.

Men folk bestemmer i sidste ende selv hvad de vil gøre, og det er i langt de fleste tilfælde spild af tid at prøve at belære folk synes jeg, men når folk selv spørger eller bringer det på bane, så har jeg ikke noget imod at informere folk som måske ikke ved det samme eller lige så meget som mig selv.

Når jeg cutter kan man selvfølgelig ikke spise fast-food og kage, og det plejer folk at være forstående overfor, og jeg føler heller ikke jeg behøver at spise eller drikke usunde ting for at føle at jeg passer ind i et socialt sammenhæng. Hvis folk har 2 hjerneceller at flytte med kan de også godt forstå at den midlertidige glæde man kan føle ved at spise sådan noget er intet sammenlignet ved glæden ved at have opnået noget stort og presse sig selv.

Nej det gør jeg ikke, det må folk selv om. Men de skal så heller ikke begynde at føre deres værdier over på mig, og kalde mig fanatiker osv (det er som regel en form for misundelse, som regel fra folk med en form for problem med selvværd og krop). Men jeg har nok ikke så meget tilfælles med dem (jeg gider f.eks ikke gå i byen og drikke mig fra sans og samlig, jeg gider slet ikke gå i byen, fulde mennesker når man selv er ædru, no thanks!). Så lige der er jeg nok lidt en sær eremit.
Mht. at smage lidt usundt, så ødelægger altså det ikke min kostplan, at jeg lige smager lidt dessert eller hvad nu af og til, til venindeaftnerne. Det er jo ikke dét der bærer min sundhedsplan, det er det jeg spiser i hverdagen. Så sådan et lille sidespring vælter ikke læsset. Det ville det gøre, hvis jeg sad og åd lidt sødt hver eneste aften.

Jeg vil ikke sige, at jeg får dårlig samvittighed ved ikke at have trænet en dag, men jeg føler, at min krop mangler at bliver brugt ordentligt (hvis det giver mening?) Jeg sover meget bedre, og har det meget bedre både fysisk og psykisk efter et par timers træning.

Folk der tydeligt har et problem med deres vægt og alligevel vælger aftensmaden fra fastfood kataloget irriterer mig. Jeg synes det er ulækkert. Folk der tilsyneladende kan styre deres indtag, men vælger at snuppe noget fastfood eller bare overspise en gang imellem, har jeg det faktisk fint med. Det handler mest om for mig, hvornår det går over gevind.
Jeg siger selv nej tak til slik og kager ofte, men tillader mig dog også at smage på tingene til fester eller sammenkomster. Jeg har også før selv lavet min egen mad, fordi det der blev serveret ikke stemte overens med hvad jeg ville i forhold til min egen kostplan og målsætning. Det irriterer mig så også, når jeg forklarer folk der spørger hvorfor, og de så stiller sig uforstående overfor mit mål eller min tilgang.
Jeg synes det er synd at en del danskere ikke er oplyste indenfor kosten, og ikke ved hvad de forskellige fødevarer indeholder, og derfor overspiser i forhold til deres mål, selvom de tror de gør det rigtige.

Som på så mange andre punkter er jeg meget liberalt indstillet overfor dette. Folk træffer frie valg, - og opnår deraf forskellige resultater, hvor nogle er bedre end andre.
Synes også tit man glemmer det faktum, at "det gode liv" er dybt individuelt. Hvad der gør mig lykkelig og tilfreds gør ikke nødvendigvis ham den fede 140 kg nede på grillbaren glad. Hvis visse mennesker ønsker at gå den ene vej, og jeg den anden, så er det sgu fint med mig, så længe man bare accepterer at folk træffer andre valg end én selv.

Så længe folk lader mig træne og spise som jeg vil, uden at komme med fordomme og lort, så har jeg det på samme måde tilbage..

Hvordan folk spiser og feder den er deres egen sag

dornerd skrev:Jeg synes alle mennesker skylder dem selv at leve et liv hvor de udnytter deres fysiske potentiale, det behjælper også at man kan udnytte sit psykiske potentiale.

Derudover tror jeg på at langt de fleste af de livsstilssygdomme som folk render rundt med idag, både fysiske og psykiske sygdomme, kunne forebygges eller kureres hvis folk tog sig lidt af dem selv.

Men folk bestemmer i sidste ende selv hvad de vil gøre, og det er i langt de fleste tilfælde spild af tid at prøve at belære folk synes jeg, men når folk selv spørger eller bringer det på bane, så har jeg ikke noget imod at informere folk som måske ikke ved det samme eller lige så meget som mig selv.

Når jeg cutter kan man selvfølgelig ikke spise fast-food og kage, og det plejer folk at være forstående overfor, og jeg føler heller ikke jeg behøver at spise eller drikke usunde ting for at føle at jeg passer ind i et socialt sammenhæng. Hvis folk har 2 hjerneceller at flytte med kan de også godt forstå at den midlertidige glæde man kan føle ved at spise sådan noget er intet sammenlignet ved glæden ved at have opnået noget stort og presse sig selv.

+1

Er meget enig i ovenstående

JRHEDER skrev:

dornerd skrev:Jeg synes alle mennesker skylder dem selv at leve et liv hvor de udnytter deres fysiske potentiale, det behjælper også at man kan udnytte sit psykiske potentiale.



Når jeg cutter kan man selvfølgelig ikke spise fast-food og kage, og det plejer folk at være forstående overfor, og jeg føler heller ikke jeg behøver at spise eller drikke usunde ting for at føle at jeg passer ind i et socialt sammenhæng. Hvis folk har 2 hjerneceller at flytte med kan de også godt forstå at den midlertidige glæde man kan føle ved at spise sådan noget er intet sammenlignet ved glæden ved at have opnået noget stort og presse sig selv.

+1

Er meget enig i ovenstående

Smukt skrevet..

Hvis man ser ned på andre mennesker fordi de ikke lever som man selv gør, så har man vitterligt et problem imo. Det må være folks ret at leve deres liv som de lyster.

Mrjones skrev:Så længe folk lader mig træne og spise som jeg vil, uden at komme med fordomme og lort, så har jeg det på samme måde tilbage..

Hvordan folk spiser og feder den er deres egen sag

+1

Synes dog desværre ofte man oplever folk, der ikke forstår ens livsstil.

Gosser skrev:

Mrjones skrev:Så længe folk lader mig træne og spise som jeg vil, uden at komme med fordomme og lort, så har jeg det på samme måde tilbage..

Hvordan folk spiser og feder den er deres egen sag

+1

Synes dog desværre ofte man oplever folk, der ikke forstår ens livsstil.

Ja, jeg synes faktisk ofte man møder den der "kan du ikke bare droppe træningen idag? og spise normalt som os andre?"..

Jeg siger så bare altid "nej, du forstår tydeligvis ikke hvordan jeg har valgt at leve mit liv, men det er okay.. Jeg skal dog træne, og spise unormalt".

Derfor oplever jeg tit at jeg må melde fra til nogle sociale ting, men det gør mig ikke så meget.. Er ikke specielt social anagays

En klog græker sagde engang; "No citizen has a right to be an amateur in the matter of physical training...what a disgrace it is for a man to grow old without ever seeing the beauty and strength of which his body is capable".

Når det så er sagt synes jeg det er helt op til folk selv hvordan de vil leve deres liv, og hvor langt de vil gøre det. Den ene ka ha et fantastisk 60 års langt liv med flødekager, junk-food og guldøl til morgenmad, og en anden ka ha et fantastisk 90 års langt liv med sund mad og en aktiv livsstil. Jeg er selv afklaret med hvilken lejr jeg ligger i, og så længe folk acceptere dette acceptere jeg også deres, oftest anderledes, valg.
Jeg kommer oprindeligt fra en ret usund familie; masser af fedtstof på panden, kage hver eftermiddag og grøntsager en gang om ugen. Det betyder, at når jeg nu er hjemme og besøge min familie bliver de nærmest nervøse når de ska handle ind, lave mad, eller hiver kager frem om eftermiddagen, i frygt for mit syn på det, og om jeg nu har lyst til at spise som dem. I sådanne situationer er det vigtigt for mig at tage et skridt tilbage fra min daglige sundhed, æde et par kager, drikke noget sødmælk og indfinde mig med, at jeg ikke får dækket mit vitaminbehov i et par dage. Ikke fordi jeg skammer mig over at være sund, men fordi jeg ikke vil have mine forældre skammer sig over ikke at være det.
Ved at have en afslappet holdning til tingene vil andre folk, i mit tilfælde mine forældre, også være mere tilbøjelige til at spørge ind til ens livsstil med interesse, i stedet for foragt, og de ender gerne med at ville lære noget de kan tage med hjem, fordi de kan se, at man sagtens kan leve sundt uden at skulle være "fanatisk". En afslappet holdning til tingene kommer man generelt længere med end arrogance når det kommer til, at få folk til at acceptere ens valg. Det er da i hvert fald min erfaring

Lige et spørgsmål til trådstarter. Har du startet tråden af ren interesse, eller er det som en del af et skoleprojekt eller lignende?

D-D skrev:En klog græker sagde engang; "No citizen has a right to be an amateur in the matter of physical training...what a disgrace it is for a man to grow old without ever seeing the beauty and strength of which his body is capable".

Lige et spørgsmål til trådstarter. Har du startet tråden af ren interesse, eller er det som en del af et skoleprojekt eller lignende?

Lol, at jeg er halv græker passer sgu godt i denne sammenhæng ;)

Jeg har oprettet tråden af ren interesse, men nok mest fordi, jeg selv føler, jeg har svært ved at blive accepteret. Min familie spiser nogenlunde sundt i hverdagen, men de træner ikke så meget. Hver gang jeg stolt snakker om mine præstationer, så bliver der lidt himlet med øjnene. De synes, jeg er "fanatisk". Problemet er, at det er jeg IKKE. Jeg træner og spiser sundt på et ret stille og roligt niveau. Men fordi jeg vejer, det jeg skal, så er det svært for andre at lytte til mig, fordi man i manges verdener ikke må snakke om kalorier og træning, hvis man ikke vejer for meget.
Derudover har jeg en svaghed for sukker, og jeg bliver ofte irriteret på mig selv over ikke at kunne sige nej til sociale arrangementer, hvor folk altid tilbyder gæsterne usunde snacks. Så jeg var faktisk bare interesseret i, om hvordan I andre tolker hverdagen med sociale arrangementer osv
Jeg har dog valgt at droppe alkohol og andre drikkevarer med sukker. Hvilket folk synes er lidt finurligt, når man jo er ung! Man kan nu godt hygge ugen alkohol

Er selv ret ny på denne vogn, men føler allerede nu, at der er folk, som skæver til en når man siger nej tak til det ene og det andet. Specielt min omgangskreds, som består af lige dele trænede og lige dele (u)trænede syntes, at det var fjollet at sige nej til at drikke i byen.
Hos de gamle var de også skeptiske, men det var mere den der: "Nu bliver du ikke sådan en abe vel? Du skal huske at løbe og cykle så du ikke bliver for stor". Eftersom jeg ikke har trænet længe er det jo svært at sige, hvad min statur kan munde ud i, men har heller ikke en målsætning, som siger, at jeg skal veje 110 kg og have 48 cm rundt om overarmen.
Det var lidt et sidespor, men min pointe er, at jeg bestemt ikke dømmer andre for ikke at tage kost og træning seriøst, men at man mere selv bliver set på som 'the odd one out' hvis man takker nej til en bytur eller pizza en onsdag aften, hvis I forstår

Jeg tager ikke med til særlig mange fester fordi folk altid brokker sig over at jeg ikke gider at drikke. Det gør mig vildt irriteret og jeg skrider næsten altid før festen er slut.

Ja, jeg bliver faktisk lettere irriteret, når jeg oplever folk som er ligeglade med deres helbred og fysik - både ud fra et individuelt synspunkt men også samfundsøkonomisk.

På det individuelle plan fordi folks skavanker og sygdomme netop er et resultat af en daglig negligering af råd omkring fornuftig kost, motion og andre "gode" vaner. De kommer højst sandsynligt til at lide - selvforskyldt - og så bliver man let det kyniske røvhul fordi man pointere dét var at forvente. Her har jeg vænnet mig til, som i mange andre sammenhænge, at holde min mening for mig selv - jeg ville rigtig gerne hjælpe, men standardreaktionen er bare oftest at man 1: bliver dømt fanatiker og burde slappe af, eller 2: en eller anden efterrationalisering af, hvorfor deres nuværende levestil taget alt i betragtning, er OK.

Samfundsøkonomisk er det at skide på fællesskabet, fordi livsstilen øger omkostningerne forbundet med behandling. Hvis man vil argumentere for, at man igennem skatten netop betaler for en frihed til at leve som det passer en, så vil jeg stemme for et individualiseret betalingsprincip for lægebehandling. Radikalt forslag kunne være en usundhedsafgift/belastningsafgift pr. person (nærmere opbygning/defintion er ikke overvejet).

"Jeg definerer det gode liv anerledes en du gør, og går derfor ikke så meget op i sundhed/træning" - fint, det er helt cool. Jeg vil bare ikke høre på brok, når du oplever de negative konsekvenser af den levestil.

Jeg selv drikker fra tid til anden, spiser kage og slik og feder den også på sofaen, så jeg synes ikke selv jeg er fanatiker. Jeg tager da også "straffen" uden brok, dog ikke altid uden at blive sur på mig selv

DET som virkelig pisser mig af, er jeg ALTID skal forklare hvorfor jeg ikke gider at drikke mig totalt i hegnet ved sociale arrangementer. Selv ved familie-arrangementer skal man nærmest altid undskylde man ikke har lyst til at drikke. Drikker dog engang imellem.

Muscle Shark skrev:DET som virkelig pisser mig af, er jeg ALTID skal forklare hvorfor jeg ikke gider at drikke mig totalt i hegnet ved sociale arrangementer. Selv ved familie-arrangementer skal man nærmest altid undskylde man ikke har lyst til at drikke. Drikker dog engang imellem.

Jeg gjorde det, at jeg meldte fra til ALLE arrangementer i et stykke tid.. Også familie..

På et tidspunkt spurgte min mor så hvorfor jeg aldrig gad komme til noget som helst.. Sagde at jeg ikke gad være sammen med folk som ikke gider sætte sig ind i hvordan jeg har valgt at leve, eller som i det mindste kan acceptere at jeg ikke drikker og ikke spiser andet end mit eget mad..

Hun forstod, og det samme gjorde resten af min familie.. Win win..

Nu kommer jeg til næsten alle ting, og har bare selv mad med og INGEN prøver at lokke mig til at drikke

Min svigermor og min mor, er endda blevet så betænksomme at de altid sørger for at have tun, æg osv i køleskabet når jeg kommer

Mrjones skrev:

Muscle Shark skrev:DET som virkelig pisser mig af, er jeg ALTID skal forklare hvorfor jeg ikke gider at drikke mig totalt i hegnet ved sociale arrangementer. Selv ved familie-arrangementer skal man nærmest altid undskylde man ikke har lyst til at drikke. Drikker dog engang imellem.

Jeg gjorde det, at jeg meldte fra til ALLE arrangementer i et stykke tid.. Også familie..

På et tidspunkt spurgte min mor så hvorfor jeg aldrig gad komme til noget som helst.. Sagde at jeg ikke gad være sammen med folk som ikke gider sætte sig ind i hvordan jeg har valgt at leve, eller som i det mindste kan acceptere at jeg ikke drikker og ikke spiser andet end mit eget mad..

Hun forstod, og det samme gjorde resten af min familie.. Win win..

Nu kommer jeg til næsten alle ting, og har bare selv mad med og INGEN prøver at lokke mig til at drikke

Min svigermor og min mor, er endda blevet så betænksomme at de altid sørger for at have tun, æg osv i køleskabet når jeg kommer

Lucky barstard !

Jeg synes folk skal leve som de selv ønsker det, for ingen gider at have en "hobby" der er tvungen så kommer folk der aldrig eller gør aldrig den ting.
Jeg spiser hvad jeg har lyst til dog supplere jeg med protein pulver så jeg lige får mine proteiner, og tog min kone mange år at acceptere det og mine svigerforældre tror stadig det er stoffer og spild af penge
Før fik jeg dårlig samvittighed hvis jeg ikke trænede når jeg skulle men med tiden tager jeg det mere stille og roligt, men er også gået over til styrketræning istedet for bodybuilding, så jeg vil gerne være stærkere, men er ligeglad med at hver muskel ikke vokser ens og at jeg ikke er nær så yndig som en med en masse muskler og cuttet.

Nu har jeg heller ingen omgangskreds at være social med så har nu aldrig sagt nej til noget

nomiki skrev:

Alex4049 skrev:I starten gk jeg godt nok og prædikede en smule i min omgangskreds, når de tog i byen, var på Mcdonalds osv. Men nu har jeg lært, at det er noget jeg gør for mig selv, og ikke alle deler mit eget synspunkt. Så nu holder jeg bare kæft og snakker om noget andet

Men afholder du dig fra at tage med dem i byen eller på McD så, eller spiser/drikker du bare ikke de usunde ting? Eller noget tredje ;)

Her på det seneste er jeg faktisk begyndt at tage med i byen eller på McD, men ellers plejer jeg at afholde mig fra at tage i byen mere end 1 gang om måneden og hvis jeg skulle ende på McD eller anden café med gutterne, nøjes jeg bare med at få en kop kaffe, mens de spiser

Idrætslæreren, diætisten eller kvinden der lever af salat og går til zumba vil selv mene de går op i sundhed og træning.
Jeg ser ikke ned på de folk, men deres mening har bare ingen validitet i nogen sammenhæng.

fisken skrev:Idrætslæreren, diætisten eller kvinden der lever af salat og går til zumba vil selv mene de går op i sundhed og træning.
Jeg ser ikke ned på de folk, men deres mening har bare ingen validitet i nogen sammenhæng.

+1

fisken » 3. jul 2012, 15:15

Idrætslæreren, diætisten eller kvinden der lever af salat og går til zumba vil selv mene de går op i sundhed og træning.
Jeg ser ikke ned på de folk, men deres mening har bare ingen validitet i nogen sammenhæng.

+ 1

Bomberton skrev:Ja, jeg bliver faktisk lettere irriteret, når jeg oplever folk som er ligeglade med deres helbred og fysik - både ud fra et individuelt synspunkt men også samfundsøkonomisk.

På det individuelle plan fordi folks skavanker og sygdomme netop er et resultat af en daglig negligering af råd omkring fornuftig kost, motion og andre "gode" vaner. De kommer højst sandsynligt til at lide - selvforskyldt - og så bliver man let det kyniske røvhul fordi man pointere dét var at forvente. Her har jeg vænnet mig til, som i mange andre sammenhænge, at holde min mening for mig selv - jeg ville rigtig gerne hjælpe, men standardreaktionen er bare oftest at man 1: bliver dømt fanatiker og burde slappe af, eller 2: en eller anden efterrationalisering af, hvorfor deres nuværende levestil taget alt i betragtning, er OK.

Samfundsøkonomisk er det at skide på fællesskabet, fordi livsstilen øger omkostningerne forbundet med behandling. Hvis man vil argumentere for, at man igennem skatten netop betaler for en frihed til at leve som det passer en, så vil jeg stemme for et individualiseret betalingsprincip for lægebehandling. Radikalt forslag kunne være en usundhedsafgift/belastningsafgift pr. person (nærmere opbygning/defintion er ikke overvejet).

"Jeg definerer det gode liv anerledes en du gør, og går derfor ikke så meget op i sundhed/træning" - fint, det er helt cool. Jeg vil bare ikke høre på brok, når du oplever de negative konsekvenser af den levestil.

Jeg selv drikker fra tid til anden, spiser kage og slik og feder den også på sofaen, så jeg synes ikke selv jeg er fanatiker. Jeg tager da også "straffen" uden brok, dog ikke altid uden at blive sur på mig selv

+1

overvægtige mennesker der siger de gerne ville tabe sig, mens de æde en bigmac og drikker cola har jeg ikke en skid respekt for

Bomberton skrev:Ja, jeg bliver faktisk lettere irriteret, når jeg oplever folk som er ligeglade med deres helbred og fysik - både ud fra et individuelt synspunkt men også samfundsøkonomisk.

På det individuelle plan fordi folks skavanker og sygdomme netop er et resultat af en daglig negligering af råd omkring fornuftig kost, motion og andre "gode" vaner. De kommer højst sandsynligt til at lide - selvforskyldt - og så bliver man let det kyniske røvhul fordi man pointere dét var at forvente. Her har jeg vænnet mig til, som i mange andre sammenhænge, at holde min mening for mig selv - jeg ville rigtig gerne hjælpe, men standardreaktionen er bare oftest at man 1: bliver dømt fanatiker og burde slappe af, eller 2: en eller anden efterrationalisering af, hvorfor deres nuværende levestil taget alt i betragtning, er OK.

Samfundsøkonomisk er det at skide på fællesskabet, fordi livsstilen øger omkostningerne forbundet med behandling. Hvis man vil argumentere for, at man igennem skatten netop betaler for en frihed til at leve som det passer en, så vil jeg stemme for et individualiseret betalingsprincip for lægebehandling. Radikalt forslag kunne være en usundhedsafgift/belastningsafgift pr. person (nærmere opbygning/defintion er ikke overvejet).

"Jeg definerer det gode liv anerledes en du gør, og går derfor ikke så meget op i sundhed/træning" - fint, det er helt cool. Jeg vil bare ikke høre på brok, når du oplever de negative konsekvenser af den levestil.

Jeg selv drikker fra tid til anden, spiser kage og slik og feder den også på sofaen, så jeg synes ikke selv jeg er fanatiker. Jeg tager da også "straffen" uden brok, dog ikke altid uden at blive sur på mig selv

+1

Haha

Synes godt om dit forslag om en 'usundhedsafgift'. Det skal sgu nok blive til noget

fisken skrev:Idrætslæreren, diætisten eller kvinden der lever af salat og går til zumba vil selv mene de går op i sundhed og træning.
Jeg ser ikke ned på de folk, men deres mening har bare ingen validitet i nogen sammenhæng.

De personer ser vel også personer, der dyrker tung vægttræning som tumber med kanyler i låret. I nogle tilfælde har de ret.