Jeg retvinklethed træt af gymnasiet, og har mere end noget andet lyst til at droppe ud og prøve finde et arbejde eller andet (er kun 16)
Men mine forældre er generelt ikke særlig opbakkende i mine beslutninger og er næsten bange ved at sige det til dem.

De har stadig ikke accepteret at jeg går op i min kost og vejer min mad men back to the problem.

Hvad skal jeg gære bare fortælle dem det og få en skider eller ignorer det og gå 3 års kedsomhed i møde hvor jeg der efter ikke læser videre så det spildt

Et godt (selvom du vil synes det lyder halsbrækkende kedeligt) råd fra en, som er over dobbelt så gammel som dig, og har været i samme situation engang:

Hvis du ikke ved nu, hvad du vil, men bare vil ha' et arbejde fordi gymnasiet keder dig, så ... DONT! Medmindre du har en plan for hvad du vil arbejde med senere i livet, og derfor nu ved, at du ikke får noget at "bruge" gymnasiet til, så fred være med det - men så må du jagte dén retning.

LAD VÆRE med at skippe gymnasiet, på det grundlag du er ved at overbevise dig selv på. Klem ballerne sammen, spark dig selv i røven, LIFT and GO TO SCHOOL!

Hæng i, selvom det er kedeligt. Seriøst, lad være med at droppe ud for at arbejde som 16årig, det vil du fortryde.

Sandheden er at fremtiden i store træk kun er for uddannede mennesker hvis du forstår hvad jeg mener. Det er ikke ligesom det var for 60 år siden hvor du kunne klare dig med en 9. klasse og så arbejde på en fabrik. I dag skal man have uddannelse til alt man fortager sig, og det vil kun tage til i fremtiden. Og hvis du ikke ved hvad du vil lave i fremtiden er det den bedste forsikring du kan fortage dig. Selvom man i sig selv ikke kan kalde gym for en uddannelse, så åbner den døren til så ufattelig mange ting. Også selvom at du ikke får specielt høre karakter. Arbejde kan man sgu altid komme til at gøre efter gym, hvis du stadig er skoletræt der.

jeg co-signer de tidligere indlæg og smider lidt mere gammelmands-knowledge your way. Se det sådan her: Jeg kan rigtig godt lide at drikke mig crunk og æde junkfood - men - jeg kan endnu bedre lide at passe min træning og at forbedre min fysik. Dvs. at selvom jeg rigtig godt kan lide beers og junk, vælger jeg kyllingen og grøntsagerne (her at sammenligne med din tid i gymnasiet), for at opnå at større mål, nemlig en veltrænet krop (at sammeligne med din eksamen og videre karriere). Målet helliger midlet - jeg byder jo heller ikke en pige på en drink, bare fordi jeg har for mange penge på mig...

Overvej hvad du vil med dit liv, og stil derefter dig selv spørgsmålet "kræver det en gymnasial uddannelse eller ej?".

Norup skrev:Jeg retvinklethed træt af gymnasiet

Mener du STX, eller generelt ungdomsuddannelser og det at studere? Har du kigget på nogle af de andre ungdomsuddannelser, det kan være at en af dem er mere passende for dig? Måske er det endda bare din linje på STX der er hård, i så fald spørg din studievejleder om råd.

Alle har prøvet at være en smule skoletræt, og det vil komme i perioder, men stram dog ballerne, hvis det bare er fordi du ikke lige orker at lave dansk- og matematik aflevering til næste uge.

At gå ud på arbejdsmarkedet som 16 årig, er jo det rene selvmord. Du har ingen kompetencer, til andet end at sidde i Netto og lignende, da flere og flere erhverv ønsker uddannede medarbejdere. Jeg kan skam godt forstå dine forældres mening.

Med mindre du vil have et lortejob 50 år af dit liv, så skulle du nok overveje at bruge de tre år og tage en gymnasiel uddannelse - eller anden seriøs ungdomsuddannelse.

Alternativt kan du half-asse dig selv igennem gymnasiet og komme ud med et nogenlunde snit. Bevares, du bliver nok hverken læge eller advokat, men når du om en række år pludselig får en åbenbaring, og ved hvad du vil, så vil du sandsynligvis være glad for at have gymnasiet.

Desuden er gymnasiet en god måde at udvide sin sociale kreds, møde nogle damer, og generelt have et par fede år.

Medmindre du har noget helt specifikt i kikkerten, så tag gymnasiet og få det bedste ud af det

Du går op i din kost og vejer din mad men gider ikke tage din uddannelse seriøst? Du burde revurdere dine prioriteter.

Medmindre du i en alder af 16 arbejder noget nær fuldtid som succesfuld iværksætter, kan jeg virkelig ikke se det fornuftige i at droppe ud af gymnasiet. Hæng i.

Jeg har arbejdet i et helt år efter HHX fordi jeg ikke vidste hvad jeg ville. Nu er jeg optaget på fysioterapeutuddannelen og ser frem til at starte. Den dag du indser hvad du vil, men ser at det kræver et snit der er langt højere end dit, vil du i den grad fortryde du ikke tog dig sammen.

mnlaursen skrev:

Norup skrev:Jeg retvinklethed træt af gymnasiet

Mener du STX, eller generelt ungdomsuddannelser og det at studere? Har du kigget på nogle af de andre ungdomsuddannelser, det kan være at en af dem er mere passende for dig? Måske er det endda bare din linje på STX der er hård, i så fald spørg din studievejleder om råd.

Alle har prøvet at være en smule skoletræt, og det vil komme i perioder, men stram dog ballerne, hvis det bare er fordi du ikke lige orker at lave dansk- og matematik aflevering til næste uge.

At gå ud på arbejdsmarkedet som 16 årig, er jo det rene selvmord. Du har ingen kompetencer, til andet end at sidde i Netto og lignende, da flere og flere erhverv ønsker uddannede medarbejdere. Jeg kan skam godt forstå dine forældres mening.

Det er bare stx, det er overhovedet ikke mig. Så kunne godt være jeg skulle kigge efter noget andet uddannelse

Måske en håndværkeruddannelse er mere dig? Sådanne uddannelser er også gode og solide, og dem kan man også komme langt med i fremtiden.

Norup skrev:

mnlaursen skrev:

Norup skrev:Jeg retvinklethed træt af gymnasiet

Mener du STX, eller generelt ungdomsuddannelser og det at studere? Har du kigget på nogle af de andre ungdomsuddannelser, det kan være at en af dem er mere passende for dig? Måske er det endda bare din linje på STX der er hård, i så fald spørg din studievejleder om råd.

Alle har prøvet at være en smule skoletræt, og det vil komme i perioder, men stram dog ballerne, hvis det bare er fordi du ikke lige orker at lave dansk- og matematik aflevering til næste uge.

At gå ud på arbejdsmarkedet som 16 årig, er jo det rene selvmord. Du har ingen kompetencer, til andet end at sidde i Netto og lignende, da flere og flere erhverv ønsker uddannede medarbejdere. Jeg kan skam godt forstå dine forældres mening.

Det er bare stx, det er overhovedet ikke mig. Så kunne godt være jeg skulle kigge efter noget andet uddannelse

Kan du ikke uddybe hvorfor du mener, at det overhovedet ikke er dig? Er det fagene? Er det dét sociale? Er det lærerene? Hvad er det ved STX, som ikke er dig? Der er alternativer til STX, men det er svært at hjælpe når du ikke nævner hvad problemet egentlig er.

Har haft samme problem, og stod med samme tanker. Da jeg startede på STX syntes jeg det var helt vildt fedt med introforløb osv, men da det så begyndte at blive mere baseret på dansk, historie, og de kedelige humaniære fag, så har jeg da også overvejet at sige "fuck this shit, I'm out.". Men inden man ser sig om, er 1.g ovre, og man starter i 2.g. Midten af 2.g er tungt, rigtig tungt, men pludselig når man runder julen, kommer man tilbage og tænker over, at nu er man egentlig halvvejs - "no backing out now"! Og herfra går det rigtig stærkt, nu er jeg startet i 3.g - er UTROLIG skoletræt, men kan glæde mig over, at studenterhuen venter lige på den anden side af min SRP (som handler om bodybuilding) og julen.
Mit råd er at sørge for at vælge en linie, der giver dig nogle fag som du interesserer dig for. For mit vedkommende har jeg linjen Biologi/idræt, og det er jeg virkelig glad for at have valgt. Biologi på A-niveau er en smule tungt, men det giver en fantastisk indsigt i, hvad der egentlig foregår i kroppen, og på denne måde kan du koble det til din egen træning og øge din viden indenfor dette. Det har ihvertfald holdt min motivation oppe til at fortsætte.

Ja tak, uddyb. Og er der ellers noget du interesserer dig for? Hvis du går meget op i kost og træning, hvad så med at gå den vej uddannelsesmæssigt også?

Man behøver ikke at blive hverken læge eller advokat, eller at tjene hverken 30, 40, eller 50K om måneden for at fungere i samfundet, men hvis du slet ikke gør noget for selv at vælge retning nu, så ender du med at komme til at tjene 20K om måneden på noget, som du med garanti synes er væsentlig mere røvet end gymnasiet synes nu. Og det er ikke tidsbegrænset til tre år.

Vælg en retning du kan li', og gør den så spændende og "din egen" - når du har uddannelsen på plads og har fået et par års erfaring.

Det lyder som en kæmpe kliche, men det er NU du bestemmer hvor spændende resten af dit liv skal være. Dont fuck it up!

Norup skrev:

mnlaursen skrev:

Norup skrev:Jeg retvinklethed træt af gymnasiet

Mener du STX, eller generelt ungdomsuddannelser og det at studere? Har du kigget på nogle af de andre ungdomsuddannelser, det kan være at en af dem er mere passende for dig? Måske er det endda bare din linje på STX der er hård, i så fald spørg din studievejleder om råd.

Alle har prøvet at være en smule skoletræt, og det vil komme i perioder, men stram dog ballerne, hvis det bare er fordi du ikke lige orker at lave dansk- og matematik aflevering til næste uge.

At gå ud på arbejdsmarkedet som 16 årig, er jo det rene selvmord. Du har ingen kompetencer, til andet end at sidde i Netto og lignende, da flere og flere erhverv ønsker uddannede medarbejdere. Jeg kan skam godt forstå dine forældres mening.

Det er bare stx, det er overhovedet ikke mig. Så kunne godt være jeg skulle kigge efter noget andet uddannelse

Det er jo så hvad det er.
Jeg selv droppede ud fra HTX efter et halvt år, dengang jeg skulle på en ungdomsuddannelse. Sommeren efter tog jeg på alm. gym, og det har jeg ikke fortrudt.

Så selvfølgelig, hvis du ikke trives der hvor du er nu, dine lærere er lort, dine kammerater er lort, og alt er lort, så burde du overveje at skifte. Men at tro, du får det meget federe ved bare at komme ud og arbejde, og så træne igennem, så må du tro om. De første par år er måske okay. Men når du en dag finder ud af, at du rent faktisk vil andet end at sidde ved kassen i Fakta, og du så måske er blevet +20 år, og først dér skal til at begynde i gym med 15-16 årige folk - ja, så bliver det ikke ligefrem sjovere.

Kort sagt:
Medmindre du virkelig ikke trives hvor du er, så klem ballerne sammen og få det overstået. Hvis ikke, så skift skole.
Og nej, at man synes skolen er kedelig er ikke det samme som, at man ikke trives Det er de færreste mennesker der jubler hver evig eneste morgen, de skal op og sidde i 8 timer i en skole. Men man må nu engang tage det sure med det søde.

Spørg dig selv dette: Hvis du ikke skal på gymnasie hvad skal du så? Og hvor lang tid skal du det?...

Jeg hoppede selv rundt mellem uddannelse dengang jeg var færdig med folkeskolen, og fortryder helt sikkert en hel masse. Nogle gange skal man bare tage det sure med det søde. Efter gymnasiet kan man typisk tage 1-2 år hvor man finder ud af hvad man vil, men der er typisk ikke nogle vej udenom en gymnasial uddannelse.

Jeg er også 16, og går nu i 2. G i gymnasiet. I starten midten af 1.g havde jeg det også lidt hårdt og overvejede at droppe ud, men jeg holdt ud og kom hurtigt væk fra de tanker. er super glad for 2.g der hvor jeg går nu selvom det er lidt underlidt at jeg er 1-3 år yngre end alle andre på min årgang.

Jge vil lige stemme i med resten af flokken her. Alle dem jeg lige umiddelbart kan komme i tanke om som er droppet ud af gymnasiet har sidenhen fortrudt det. Tiden er ikke længere til ufaglært arbejde, så det er utrolig vigtigt at man ved hvad man arbejdsmæssigt vil de næste ~40-50år hvis man dropper gymnasiet. Se det som en investering i dig selv. Det er et sikkerhedsnet du giver dig selv i tilfælde af at du i fremtiden igen ændrer mening om hvad du har lyst til at foretage dig. Jeg ved godt at det er mange store tanker at gøre sig som 16årig der har så meget andet at gå op i, men tro mig, det er hamrende surt senere i livet at stå og ikke kunne blive hvad man vil, fordi man ikke lige strammede sig an i et par år som teenager. Du kan jo passende sætte gymnasie og eventuelt fremtidigt arbejde op i forhold til hinanden. At ikke rigtig gide gymnasiet i et par år er vel uendeligt meget bedre end potentielt ikke rigtig gide sit arbejde de næste 40-50år fordi du grundet manglende kompetencer må nøjes med at finde noget inden for de begrænsede muligheder du har åbnet for dig selv.

Yilar skrev:Spørg dig selv dette: Hvis du ikke skal på gymnasie hvad skal du så? Og hvor lang tid skal du det?...

Jeg hoppede selv rundt mellem uddannelse dengang jeg var færdig med folkeskolen, og fortryder helt sikkert en hel masse. Nogle gange skal man bare tage det sure med det søde. Efter gymnasiet kan man typisk tage 1-2 år hvor man finder ud af hvad man vil, men der er typisk ikke nogle vej udenom en gymnasial uddannelse.

Okay, har bare svært ved at skulle blive vedd med det da de enste fag jeg gider af det vi har er biologi - idræt.

har overvejet at skifte til htx

ThomasNielsen skrev:Jge vil lige stemme i med resten af flokken her. Alle dem jeg lige umiddelbart kan komme i tanke om som er droppet ud af gymnasiet har sidenhen fortrudt det. Tiden er ikke længere til ufaglært arbejde, så det er utrolig vigtigt at man ved hvad man arbejdsmæssigt vil de næste ~40-50år hvis man dropper gymnasiet. Se det som en investering i dig selv. Det er et sikkerhedsnet du giver dig selv i tilfælde af at du i fremtiden igen ændrer mening om hvad du har lyst til at foretage dig. Jeg ved godt at det er mange store tanker at gøre sig som 16årig der har så meget andet at gå op i, men tro mig, det er hamrende surt senere i livet at stå og ikke kunne blive hvad man vil, fordi man ikke lige strammede sig an i et par år som teenager.

Jeg droppede ud af gymnasiet. Jeg var ked af det da jeg gjorde det, men set i bak-spejlet er det noget af det bedste jeg har gjort. Jeg kom ind i det erhverv jeg brændte for, i stedet for at bruge min tid på en uddannelse der principielt ikke får dig videre i systemet.

Nielsen_ skrev:

ThomasNielsen skrev:Jge vil lige stemme i med resten af flokken her. Alle dem jeg lige umiddelbart kan komme i tanke om som er droppet ud af gymnasiet har sidenhen fortrudt det. Tiden er ikke længere til ufaglært arbejde, så det er utrolig vigtigt at man ved hvad man arbejdsmæssigt vil de næste ~40-50år hvis man dropper gymnasiet. Se det som en investering i dig selv. Det er et sikkerhedsnet du giver dig selv i tilfælde af at du i fremtiden igen ændrer mening om hvad du har lyst til at foretage dig. Jeg ved godt at det er mange store tanker at gøre sig som 16årig der har så meget andet at gå op i, men tro mig, det er hamrende surt senere i livet at stå og ikke kunne blive hvad man vil, fordi man ikke lige strammede sig an i et par år som teenager.

Jeg droppede ud af gymnasiet. Jeg var ked af det da jeg gjorde det, men set i bak-spejlet er det noget af det bedste jeg har gjort. Jeg kom ind i det erhverv jeg brændte for, i stedet for at bruge min tid på en uddannelse der principielt ikke får dig videre i systemet.

Hvad gjorde du så?

Nielsen_ skrev:

ThomasNielsen skrev:Jge vil lige stemme i med resten af flokken her. Alle dem jeg lige umiddelbart kan komme i tanke om som er droppet ud af gymnasiet har sidenhen fortrudt det. Tiden er ikke længere til ufaglært arbejde, så det er utrolig vigtigt at man ved hvad man arbejdsmæssigt vil de næste ~40-50år hvis man dropper gymnasiet. Se det som en investering i dig selv. Det er et sikkerhedsnet du giver dig selv i tilfælde af at du i fremtiden igen ændrer mening om hvad du har lyst til at foretage dig. Jeg ved godt at det er mange store tanker at gøre sig som 16årig der har så meget andet at gå op i, men tro mig, det er hamrende surt senere i livet at stå og ikke kunne blive hvad man vil, fordi man ikke lige strammede sig an i et par år som teenager.

Jeg droppede ud af gymnasiet. Jeg var ked af det da jeg gjorde det, men set i bak-spejlet er det noget af det bedste jeg har gjort. Jeg kom ind i det erhverv jeg brændte for, i stedet for at bruge min tid på en uddannelse der principielt ikke får dig videre i systemet.

Det skal ikke forstås som i at det død og pine er den værste beslutning man kan tage. Så længe at du er stålsat på hvad du vil, og ved hvad det er du skal lave i dit arbejdsliv, så er der intet problem. Problemet kommer i de situationer hvor folk dropper ud fordi de ikke lige gider at læse mere, men ellers ikke er sikker på hvad de vil lave. Så er der en reel chance for at de senere hen kommer til at fortryde deres valg.

Jeg var skide træt af gymnaiset i 2. G og overvejde at droppe ud. Den dag idag er jeg sindssygt glad for, at de gamle skubbede mig igennem. Det er super dumt at lade være nu du er begyndt. Du har rigtig mange år tilbage og spilder bestemt ikke din tid. Mange jeg kender sidder på aftenkursus nu, fordi de heller ikke gad, men nu har de fundet uddannelser der kræver en studentereksamen. Synes du skal tage den, så har du den i det mindste. Hadede forresten selv sygeplejerskestidiet halvdelen af tiden. Det er hårdt, men suck it up

Jeg startede en håndværker uddannelse som industri-tekniker og læser nu på sidste semester som produktionsteknolog. Jeg startede på noget, fordi min familie forventede det af mig, ikke fordi jeg ville. Senere valgte jeg at stoppe det jeg havde gang i og startede på noget der var mig langt nærmere. Som sagt er jeg ikke i tvivl om at det var den rigtige beslutning.

Der vil altid være elementer i livet som man bare føler er hamrende kedeligt.

Jeg stod selv i samme dilemma. Jeg var helt utroligt skoletræt efter folkeskolen og tænkte, at jeg ville være murer, da det var lidt mere praktisk anlagt - jeg valgte dog gymnasiet, sådan lidt "hva' faen.. nu prøver jeg", og jeg har ikke fortrudt det ét sekund. Tværtimod!
Du skal gøre op med dig selv, om det er fordi du i virkeligheden er lidt doven anlagt og i bund og grund bare skal hanke op i dig selv og tage dig sammen, eller om det egentlig er fordi, du gerne vil noget andet. For hvad er alternativet? Hvis du gerne vil være håndværker, skal du da klart gå efter det. Det er jo det vigtigste. Men at droppe ud og få et eller andet helt random job et sted, synes jeg personligt er spild af tid og en lad indstilling. Så hvis det blot er fordi du synes det er lidt kedeligt og ikke rigtigt "gider" så synes jeg, at du skal komme ind i kampen og få begravet næsen i bøgerne, damerne og festerne og nyde tiden - for det er sgu meget mere end oldtidskundskab og matematik.

Ok jeg vil så sætte mig imod størstedelen af dem der har svaret til dit problem. Du er 16 år right? hvilket vil sige at du LIGE er begyndt i gymnasiet? det vil altså sige at denne rastløshed du har nu mht. gymnasiet er noget du skal kæmpe videre med de næste 2-3 år(om du så tager hf eller stx ved jeg ikke), men det lyder i hvert fald ret træls hvis du spørg mig.. Jeg tog min hf som 20 til 22 årig på vuc og det var nok den en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget. Efter folkeskolen + 10. følte jeg mig også super rastløs, jeg havde lige brugt de sidste 10 år af mit liv på skole og ville sgu gerne ud og snuse lidt til verden. Du er 16 år dude, der er masser af muligheder foran dig. Hvis du VIRKELIG føler sådan, så drop dog ud og tag 1-2 år med noget arbejde eller måske ud og rejse og så kan du mærke dig selv hvad du vil derfra? uddannelse er ikke alt her i livet

Det er lærene og måden skolens undervisning foreGår på jeg er virkelig træt af. alt for lidt gruppe arbejde OG lærenes måde at formulere sig på, amen jeg forstår snart ikke engang 2 ord af hvad de siger

Forstår ikke hvorfor i alle sammen mener at han "bare" skal holde ud.... Jeg droppede selv ud fordi jeg fandt ud af det ikke var mig, Jeg fandt et arbejde hvor jeg arbejdede et års tid, tjente nogen penge, blev mere moden og fandt i mellemtiden ud af hvad jeg egentlig rigtigt godt kunne tænke mig at arbejde med, altså hvis man dropper ud fra gymnasiet for at arbejde, betyder det jo ikke at man aldrig kan begynde der igen efterfølgende?

Norup skrev:Det er lærene og måden skolens undervisning foreGår på jeg er virkelig træt af. alt for lidt gruppe arbejde OG lærenes måde at formulere sig på, amen jeg forstår snart ikke engang 2 ord af hvad de siger

Hvis man ikke forstår, så spørger man.. er det ikke skole 101?