Jeg har haft den ære, at jeg i gymnasiet var på besøg i Ringe statsfængsel. Vi var inde for at tale med en dømt. Det blev Rasmus Popenda, som på daværende tidspunkt sad i Ringe.
Vi spurgte ham om en masse forskellige ting, hans opvækst, hans motiv, hans fremtidsplaner og meget mere. Rasmus var blevet udvalgt til at tale med os af personalet, fordi han opførte sig rigtig godt i fængslet, og fordi han formulerede sig godt ift. mange af de andre indsatte.
Det indtryk, jeg fik, var ikke, at manden var ond. Tværtimod fik jeg virkelig et indtryk af, at han oprigtigt angrede det, han havde gjort, og han ville gerne ud af den kriminelle løbebane.
Selvom der blev arbejdet massivt med ham i fængslet med psykologer, tillidsfolk mm., har det åbenbart ikke været muligt for ham. Det er fandme surt for både ham selv og samfundet. Men der er ingen tvivl om, at det hele kommer af hans opvækst, som han som sagt også fortalte om. Hvis han var blevet taget væk fra sine forældre noget før, tvivler jeg meget stærkt på, at han var endt, hvor han endte.
Dødsstraf eller ej? Retfærdigt at han kommer ud efter 4 år? Ville man kunne have reddet ham, hvis han ikke var kommet i fængsel ind til en masse andre kriminelle? Det er sgu svære spørgsmål.
Store ben er godt.