Jeg vil godt lige prøve at dreje debatten i en anden retning.
Jeg arbejder selv professionelt med unge mennesker, og der har været en del snak her i tråden om opvækst/svigt og det det medfører senere i livet.
Der er ikke nogen tvivl om at svigt, vold og andre problemer i opvæksten er endda rigtigt store faktorer for hvordan man ender senere i livet.
Men, det er ikke det eneste. Jeg har oplevet rigtigt mange unge mennesker, mange velfungerende, men også nogen med forskellige grader af udfordringer. Og tit er der en sammenhæng mellem hvordan deres opvækst har været og hvordan deres forældre er, og hvordan de selv reagerer.
Og, så er der dem der falder ved siden af:
Enten knægten af de gode solide forældre, som har gået i en god skole og har gode kammerater, men alligevel ender i noget skidt, fordi de ikke kan holde sig fra ballade
eller, og det er der hvor det bliver syret, drengen eller pigen hvor alt i fortiden er noget lort, forældrene er fraværende eller det der er værre, og alligevel, eller på trods af dette klarer de sig godt.
Jeg har set eksempler på unge mennesker, der har haft alle odds imod sig og alligevel har fundet en eller anden indre ressource, og virkeligt selv bygget sig selv og deres liv op.
Jeg ved ikke selv hvorfor de ting der knækker nogen, ikke stopper andre. Hvorfor nogen kan tage vildt mange slag og alligevel bare fortsætte, mens andre går mere eller mindre i stykker indeni.
Man ser det også i udlandet, hvor tidligere børnesoldater nogen gange kan blive gode medlemmer af samfundet igen, selvom de har set og blevet ting der ville få alle danske børns barndom til at blegne.
Jeg ved ikke hvorfor, men noget ny forskning tyder på at der måske er en vis genetisk element i det, at man ikke er lige følsom over for stress/svigt. At folk der er ekstra følsomme og kreative muligvis også er mere udsatte for at stress i opvæksten giver problemer senere.
Det er ikke en undskyldning for det forfærdelige drab, mere mine lidt spredte tanker om hvorfor nogen bliver sære og farlige, mens andre ikke gør.
Anyway... nok for nu