Vind DVD'en 10 timer til paradis



Hvis du ikke nåede at se filmen 10 timer til paradis, mens den kørte i biografen, har du nu mulighed for at vinde filmen, der har den danske bodybuilder Kim Kold i hovedrollen, da CDON.com har givet os 5 DVD'er, som vi nu sætter på højkant i denne konkurrence.

Den 38-årige bodybuilder Dennis vil rigtig gerne finde kærligheden. Han har aldrig haft en kæreste og bor alene med sin mor i en forstad til København. Da hans onkel bliver gift med en pige fra Thailand, beslutter Dennis sig for selv at prøve lykken ved en rejse til Pattaya, da det lader til, at kærligheden er lettere at finde i Thailand.Dennis har aldrig været ude at rejse før og Pattaya bliver et kæmpe kulturchok for ham. De påtrængende thailandske piger giver Dennis’ naive syn på kærligheden store skrammer, og han er tæt på at miste modet, da han helt tilfældigt møder den thailandske kvinde Toi, og de forelsker sig.

"10 TIMER TIL PARADIS” er instrueret af spillefilmsdebutanten Mads Matthiesen, som udover flotte anmeldelser fra de hjemlige anmeldere også er blevet belønnet med den fornemme instruktørpris på Robert Redfords ”Sundance Film Festival” samt hovedprisen i den internationale hovedkonkurrence på Off Plus Camera-festivalen i Krakow.

Du kan læse mere om filmen her: http://cdon.dk/film/10_timer_til_paradi ... 9-17812123

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en DVD, skal du skrive en historie om, hvordan andre har set eller ser på din træning. Det kan være en sjov oplevelse, en irriterende kommentar eller bare en generel kommentar til, hvordan andre folk oplever dig og din træning. Vi trækker lod blandt alle svarene i tråden.

Sidst svarfrist er 30. juni kl. 12.00

ved ikke om man kan kalde det en "irriterende kommentar", men det ihvertfald irriterende og sker ofte når jeg træner:
folk som spørger om hvor meget man mangler (kan evt. være på power rack'en) imens man er igang med et sæt .. oplevede engang da jeg var igang med en gang front-squat. Så kommer der en fyr over og spørger hvor meget jeg mangler (imens jeg er igang med et set) og jeg vælger bare at fokusere på mine reps istedet for at svare. så vælger fyren at gå over at prikke til min skulder...... ved ikke hvad han tænkte, men jeg mistede fokus og måtte stoppe mit sæt !

lige siden har han fået "øjnene" når jeg ser ham deroppe ;)

Har mange venner.. nej vent.. vel nok nærmere bekendte.. De spørger som regelt indtil min træning, fordi de kan se en fremgang. og ikke alle kommentarer er altid lige værdsat. Her er et udplug af de kommentarer/spørgsmål jeg har fået på det sidste: "hvor meget større skal du være?" "pas på dine arme ikke springer i stykker" "laver du ikke andet end at træne?" "hvorfor gider du gøre det?" "hvad for du ud af det?" "du ligner da en vildbasse med de arme og tattooveringer" "du har godt nok ændret dig meget - hvad gik der galt?" For hurtigt at besvare folk, kommer her et nogenlunde svar på hvad jeg efterhånden har fortalt en del gange.

"Ja, jeg er vokset en del siden sidst vi har set, og ja jeg vil gerne være større. og nej jeg tager ikke steoider, og har ingen planer om det lige for tiden. og jeg træner fordi det giver mening for mig.. hvorvidt du kan forstå det eller ej, kommer ikke mig med.. du oplever ikke den smerte, efterfuldt af belønning jeg kommer igennem næsten dagligt som er tilfredstillende og vanedannende".

oftest vil et svar være "ja, ja.. men er du ikke lidt for fanatisk"-- eller "går du ikke for meget op i det"

og til det kan jeg kun sige at idet mindste har jeg noget at gå op i, som giver mening for mig, og nej jeg er ikke fanatisk.. jeg drikker stadig alkohol, tager på mac donalds og hele molevitten.. forskellen er bare jeg kan styre mig, og holder det på et meget begrænset plan, og prioterer en god om gang træning frem for hele tiden og skulle drikke øl og spille LOL, warcrafts or what ever de dødelige for tiden til og gå med..

Fik at vide, at mine shrugs var det rene Brian træning.
Også har jeg mødt folk der var ret jaloux på mine squats, ikke fordi det har været vildt høje, de er bare tit højere end gennemsnittet de steder jeg træner.

Nogen mennesker ved ikke helt hvor man bør starte og hvor meget man kan løfte.
Jeg er ikke selv specielt stor endnu, slet ikke i forhold til mine andre venner der løfter tilsvarende mine kg.
For ca. 2 uger siden tog jeg en af mine andre venner, der ikke træner, med ned i centeret, og hans syn på min træning var på det tidspunkt vist nok at jeg ikke gav den heeelt så meget gas som jeg måske kunne have gjort, grundet mine knap så store arme (som jeg desværre ofte er det folk dømmer på hvis de ikke selv træner) og at jeg vist ikke var så stærkt i forhold til hvordan jeg gik op i kost og træning osv.

Jeg starter med at smide 50 kg på bænk pressen og kører et sæt af 8, så kører jeg et på 62,5 og så et 67,5 og slutter på 72,5. Min ven tænker så; "Hvor tungt kan det være" og ligger ud med 50 kg som mig, han når lige og få stangen ud og så dumper den i frit fald ned over hans bryst, han bliver heeeelt rød i hovedet og presser alt hvad han kan i 4-5 sekunder før han må give op og bede mig om at få den af ham.
Så måtte han til at indrømme det måske ikke var så nemt som det så ud.

Det var sgu en meget sjov dag, og det ændrede da vist min vens syn på min træning

En lille historie hapset fra min log, om hvordan en dame syntes jeg larmede da jeg trænede.

Havde spist igennem hele dagen, i dag skulle der laves PR i Dødløft, skulle helst komme op på en 6 reps. Sådan skulle det dog ikke være. Tog op i centret, musikken var meget høj, så skruede helt ned mens jeg hørte min egen musik på Ipoden. Da opvarmningen var færdig og jeg skulle til at dødløfte kommer der 2 personer ind, en dreng på min alder og hans mor, kan ikke lide dem. Moderen stormer direkte hen og skruer helt op! Kunne ikke engang høre min egen musik, fuck det skruede bare op for min egen musik. Da jeg dødløfter får jeg nogle onde blikke, larmer åbenbart. Da jeg så går i gang, sætter jeg lige Breaking Benjamin - Blowing Me Away på fuldehammer, tænker på musikvideoen, får adrenalinen i gang. Nu er jeg klar. Første gentagelse føltes mega nem, så bliver ved, og nok ved 5-6 reps ser jeg damen komme over mod mig, hun prikker mig på ryggen, mens jeg dødløfter?!?! Slår /ignore list og dødløfter videre, da jeg allerede der havde slået mine forventninger. Hun stopper så med at prikke, og begynder at snakke, noget om at jeg larmer. Hun bliver stående, og da jeg når til 12 gentagelse kan jeg ikke mere. Lader vægten falde, derefter falder jeg ned og ligger ved siden af den i nogle sekunder. Damen ser forvirret ud og går sin vej, mission accomplished. Fejrer det hele ved at gå ned og købe en chokoladebar og en lille Cocio, og så ind at dødløfte igen

jeg var 14 da jeg startede med at træne og mine kammerarter syntes at det var laterligt at træne
, jeg trænede heller ik seriøst men det lød jo godt når man sagde jeg har lige været nede og træne
så startede jeg på efterskole,og kom hurtig i snak med en der også trænede,vi har trænet i 7 måneder seriøst nu
,så er det lidt sjovt at dem fra min egen by der er 18 og derover kommer hen til mig og spørg om råd med
træning og kost, og det var dem der bankede mig i folkeskolen

Noget jeg aldrig glemmer var en dag jeg var ved at være færdig med min træning.
Jeg var i gang med at køre de sidste sæt mave, da en meget lav, tynd splejset og noget ældre (meget smart i munden) fyr kommer over og begynder at snakke til mig, i mens jeg har musik i ørene. Jeg prøvede at lukke øjnene så jeg ikke kunne se ham men da jeg havde kørt sættet færdig stod der stadig, nærmest foroverbøjet ind over mig så jeg fik et chok.. Det første jeg høre da jeg tager musikken ud af ørene er, "..du gør det jo fuldstændig forkert.."
(Det skal siges at jeg ligger på en bænk på ryggen og holder fast med hænderne, røven udover kanten og så køre benene op og ned..)
Nå men det mener han er forkert, for hvis man skal gøre det rigtigt så skal man helt op på skulderbladene/nakken og ligge og så ned igen (både jeg og bænken ville vælte hvis jeg bare prøvede da bænken ikke stod fast nogen steder)
Han havde desuden lagt mærke til min måde at træne på, og når man er pige må man absolut ikke køre isolationsøvelser. Nej piger skal i følge ham kun køre squat, død og bænk.. ( )
Han blev ved med at snakke til mig så jeg mistede helt lysten til at træne færdigt og stoppede. Jeg så mit snit til at smutte fra ham, men næh nej han fulgte da efter mig, for han skulle da os lige fortælle mig at man sagtens kunne se at jeg havde været overvægtig (vejede 20 kg mere for 2 år siden..) og at min fedt% var alt for høj, han vidste hvad han snakkede om for han havde trænet i mange år (hvilket man overhovedet ikke kunne se på ham!!)

Heldigvis for mig havde jeg min cykel med og skyndte mig at køre hjem..
Jeg har ignoreret ham for fuld skrue lige siden hver gang jeg har set ham.!

Det er så sjældent at folk approacher mig i centeret, hvilket er godt, pga. så er min teknik nok rimelig på plads, men det er jo også dårligt, for så kan jeg jo ikke deltage

En lille passage, jeg dog kan huske er:

Jeg træner ben. En dejlig bendag. Efter at have kørt squat og dødløft, er det den tid på året til at benpresse. I vores center har vi en alm. gammel old-school plateloaded skinne benpres. Jeg er såmænd godt igang, med at presse en 250 kg-noget-i-den-stil, da en gammel (fyrrerne) styrkeløfter kommer hen til mig. (Han plejer altid at gå rundt med alskens skavanker, både i ryg, skuldre og knæ).

Han mener så, at jeg skal lade skinnen køre HELT NED i bunden, dvs. en max ROM, som fuldkommen ville smadre mine knæ. Majoriteten, af dem som jeg ved, har styr på udførelsen (og store lårbasser), kører den også til det punkt som jeg gør, og det er det jeg har lært af min far. (JF. han kom nr. 4 i DM, 84), så nu er det pludeselig mig (18 år), som sidder og belærer en person, som burde have styr på sit shit.

Da han så skal igang i benpressen efter mig, wrapper han selvfølgelig sine knæ ind, og sætter sine fødder længst nede i bunden af pres pladen, hvorefter han siger til mig, når man presser her, går det mere i det øverste af låret, og peger på sine hofter.

Great - jeg vil jo så gerne have en bred hofte Og som om det nogensinde, skulle passe.
(Hår hørt, jo højere du har fødderne på pladen, jo mere i Hams, og jo længere nede, jo mere i Quadrips, ligefrem den øverste "Del", den har jeg ikke hørt før!)

En god kommentar til min træning, var da jeg Dødløftede 140kg 8 gange og slog PR, mens en kompetent løfter holdt øje med mig, hvorefter han sagde; "Perfekt udførelse"

Edit; Stave og grammatikfejl

En "irriterende" men hamrende "motiverende" kommentar!

Det lyder måske ret kliché agtigt, men jeg så mig selv i spejlet en gang i mellem og tænkte, "kæft hvor er jeg fed". I flere år havde jeg ikke rigtig lavet noget fysisk, så selvom jeg spiste ret normalt så satte det sig sgu. Men jeg så altså mig selv i spejlet flere gange og tænkt det samme men gjorde ikke noget ved det. Men i januar så jeg mig i spejlet igen og sagde til mig selv: "Der er sgu da ingen tøser der gider være sammen med dig når du er så FED!" (Vejede 66,6 kg, men er også kun 163 høj) Så altså ikke super "fed" men det handler i bund og grund også om at kunne lide sig selv som man ser ud! Så jeg tog et billede af mig selv for ligesom at lave et personligt "før" billede. Og så gik min mor og jeg på kur. Vi startede egentlig med bare at spise masser af suppe og undgå alt det fede mad. Vi vidste ikke rigtig så meget om det, men der kom heller aldrig sovs på bordet mere. Jeg spiste færre portioner til hvert måltid og tænkte mere over hvad jeg proppede i hovedet og tabte mig også ret hurtigt nogle kilo. Så det var jo lækkert!

Havde egentlig kun løbet mens jeg var soldat. Så i april tænkte jeg at det da kunne være lækkert at begynde at løbe igen. Jeg løb 1 km. den første dag og det sortnede for mine øjne! Egentlig ret demoraliserende! Men tog ud igen og igen, og det varede ikke længe før jeg kunne løbe 2 km. Så det var fedt at se lidt fremskridt på den front. I dag løber jeg 8-10 km. og det er super lækkert og styrketræner også ved siden af mest kun med løsvægte da jeg kombinerer det efter løb.

Men midt i denne nye og sundere livsstil som min mor og jeg er kommet ind er det klart at noget af familien bakker op og nogle andre gør ikke. Min moster og hendes mand havde kobberbryllup for ikke så længe siden men et par uger inden var familien samlet og min mor fortalte glad og stolt over at have tabt 13 kg pga. kostomlægning alene. Men så var det at min mosters mand kom med en super irriterende kommentar. "Ja der kommer kun til at være fed mad til vores kobberbryllup! Masser af flødesovs, kartoffelsalat med den fede mayonnaise!" Både min mor og jeg blev sådan helt paf og tænkte wtf?! Hvor kom det lige fra? Lidt efter fik han også sagt: "Man behøver jo ikke være så fanatisk!" Og det vil jeg altså ikke vove og påstå at vi var der. Det fik mig til at tage hjem og finde et løbeprogram til min mor! Både min moster og hendes mand er selv godt overvægtige, så nu skal vi satme vise dem haha! Løber interval med min mor så hun kan komme godt igang! Løber og styrketræner selv godt og grundigt! Så det bliver super nice når vi mødes med dem næste gang for at høre hvad de så har at sige!

Super gode svar indtil videre!

Da jeg i sin tid løftede sløret for mine konkurrenceplaner (i starten af januar 2012), var min familie skeptisk og grinte af mig. Især min yngste bror var flad af grin, og selvom han ikke mente noget ondt med det, men blot ikke kunne forstå mig og hvad det betød/betyder for mig, så gjorde det ondt, da han er den, jeg ser op til.
Ugen efter konkurrencen, hvor hele familien havde rost mig, fortalt hvor stolte de var etc., ringede han så til mig og spurgte om et træningsprogram. Den selvsamme bror, som tidligere ikke forstod min dedikation, tog nu imod råd fra mig og var taknemlig. Det betød utrolig meget for mig, at især han fortalte, hvor stolt han var og dernæst spurgte mig til råds.

Så mellem de hånlige blikke/kommentarer i kølvandet på konkurrencen, kom der også noget rigtig godt ud af det (ud over visheden om, at jeg gjorde det).

Min træningskarriere

Det startede i efteråret 2009, nærmere august-september. Jeg stod dengang aller skarpest - ca. 182 cm høj og bw på ca. 87kg . Dengang gik var jeg lige startet i 9. klasse, og det var nu jeg skulle tabe mig, hvis jeg skulle blive bemærket af damerne. Jeg havde altid været tyk, og var også blevet mobbet af flere. Så jeg spurgte min ven, om han ikke kunne spørge sin far, om jeg ikke kunne komme med op og træne med ham (jeg vidste at min vens far trænede et eller andet sted, og han var rimelig buff, så det ville jeg da også), så det gjorde jeg. Mig og min ven begyndte så med at træne, sammen med hans far. Efter 2 måneder stoppede min ven, men jeg blev ved. Efter ca. 6 måneder havde jeg så tabt mig ca. 16-17kg og var kommet helt ned på 73,2. Da jeg trænede efter skole, og faderen gerne ville træne om morgen, stoppede vi med at træne sammen. Det var dér, jeg begyndte at snakke lidt mere med styrkeløfterne, og dér jeg blev introduceret for styrkeløft. Efter nogle måneder var jeg til min første ligatunering, hvor jeg skulle dødløfte. Det gik ret godt, men fik desværre en rygskade, og kunne ikke træne optimalt i flere måneder. Jeg overvejede meget at stoppe, men blev ved. Efter et par stævner og flere måneders erfaring, sidder jeg her, med bronze fra Nordisk-mesterskaberne og Europa-mesterskaberne i styrkeløft - alt dette kun pga. jeg ville tabe mig (og selvfølgelig alle dem som har hjulpet til)

Mange i min omgangskreds kan ikke forstå min træning, da jeg som pige går meget op i det, samt at kosten er rigtig. De gør ofte grin med mit proteinindtag og mine forældre synes det er langt ude at mit mål er at stille op. De ser det som noget sygeligt at træne sig op til og kommenterer ofte mine brede skuldre og store lår. Mine drengevenner derimod synes det er spændende, så der er meget delte meninger omkring det, så jeg skal være klar på alle de kommentarer der nu kan komme fra folk, når de nu får svar på deres spørgsmål "træner du meget"? Tror stadig der hos mange er noget tabu omkring det at vægttræne som pige, så man skal bare stå imod uvidenhed og dumme kommentarer og tro på at man er godt på vej.

Ja, jeg synes, at jeg har fået utrolig blandet respons på min træning. De fleste er meget positive omkring det, og det er da også utroligt fedt, når nogle af ens venner begynder at træne som følge af de resultater de har set, jeg har fået.

I mine unge teenage dage var jeg en lille tyk dreng. Primært fordi jeg var blevet opereret i mine ben flere gange, og dermed havde svært ved at dyrke meget sport, samt det faktum at jeg var rigtig glad for at game computer og, også dengang, utrolig madglad. Da jeg i 2005 fik åbent benbrud i det samme ben, troede jeg at det for alvor ville være slut med sport. Jeg kom dog tilbage igen, men var nu blevet så tyk at jeg fra den ene dag til den anden besluttede mig for at ligge min livsstil om. Gamingen blev lagt helt på hylden, jeg meldte mig ind i et lille Fitness Center sammen med en kammerat, solgte min knallert så jeg kunne cykle i skole etc. Jeg tabte mig hurtigt, og efter et halvt år havde jeg smidt 15-16 kg og lå på en kampvægt omkring de 65 kg. Stadig tyndfed og med en masse løs hud på fronten, men pisse stolt af mig selv. Det jeg husker aller bedst var de fede øjeblikke hvor folk henvedte sig til en, for at give credits for vægttabet. Det var benzin på bålet, og også her omkring lysten til at blive stor og jacked begyndte at gøre sit indtog. De næste par år brugte på på hhv. at bulke og cutte, og efter 2-3 år begyndte det at se fornuftig ud. Herfra blev og til idag blevet det mere og mere seriøst, min viden indenfor kost og træning har udviklet sig rigtig meget og resten er historie.

Den dag i dag støder jeg stadig på gamle bekendte fra folkeskole og gymnasie, og det er en lige stor fornøjelse hver gang jeg får et skulderklap eller en kommentar på dagsformen. Følelsen af at blive beundret af folk der engang så ned på en, er den bedste følelse i verden, og noget af det der stadig booster min motivation til at bruge så meget tid på det, den dag i dag.

Der bliver trukket en vinder i morgen.

Vinderne blev :

PumpToAchieve

rynkebjerg

Barbellz

Danielsen

meiner


Alle vindere vil blive kontaktet på PM.

for helvede har ikke set den endnu!!! Blockbuster it is