I forbindelse med mit studie er jeg blevet meget interesseret i hvad det er der motiverer folk til at træne, så kunne godt tænke mig at høre lidt om jeres bevæggrunde.

For mit eget vedkommende handler det om flere ting:

For det første har jeg trænet i over 10 år, og jeg har ikke tænkt mig bare at smide det på gulvet ved at stoppe nu. Jeg vil bevare og forbedre det jeg allerede har.
For det andet, så vil jeg holde mig sund, stærk og muskuløs, fordi jeg ved det er en slags "forsikring" til fremtiden. Skulle man komme ud for et uheld, så kommer man sig meget hurtigere, hvis man som udgangspunkt har en god stærk fysik. Og man kommer til at fungere bedre op i alderen end hvis man bare lader stå til og lader naturen "æde" ens muskler, knogler og kondition.
For det tredje, så kan jeg sgu ikke lade være. Det er blevet en livsstil, ikke noget jeg skal tage mig sammen til overhovedet, men noget jeg bare gør, ligesom at stå op om morgenen og gå i seng og lave mad og tage på arbejde. Jeg kan godt lide det, jeg elsker at træne, jeg synes stadig det er interessant, selvom jeg nu har løftet de skide vægte i over 10 år. Og så gør det at jeg har det godt og har det godt med mig selv.

Ting der derimod med tiden er gået fløjten som motiverende faktorer er, bl.a. det at være attraktiv for det modsatte køn. Det var da klart en motiverende faktor da jeg var yngre, men jeg fandt bare ud af at den ene kompliment der måske kommer engang hver 2. måned, bare ikke er nok til at det er det der trækker mig ned i centeret. Og forøvrigt så har jeg også fundet ud af at tøsebørnene er fuldstændigt ligeglade med hvor veltrænet man er. Og nu er jeg faktisk endda blevet så veltrænet at de synes det er for meget.
Også det at være den stærkeste knallert på havnen og ham med de største overarme til halballet er gået fløjten som motiverende faktorer fordi....det er bare ikke vigtigt mere.

Jeg hører gerne om hvad der motiverer dig til din træning.

min motivation er at jeg elsker at presse mig selv om prøve at nå så langt som overhovedet muligt når jeg har sat mig et mål.
det er også fint nok tøsebørnenen kigger efter en men det er nu ikke det jeg priotere, min første priotet er at prøve at presse min krop og se hvor meget man kan komme til at løfte , nu har jeg også kun 1,5år på bagen så jeg er vist lidt newbie her

Hvis der er gået en måned siden sidste træningsdag, så er det damerne, der motivere mig, hvorimod jeg føler mig langt mere entuatiastisk, når jeg træner flere gange om ugen. Så det handler om, at blive i rytmen, hvis man virkelig vil have resultater.

jeg har bidt mig så meget fast i at træne så vis jeg ikk træne en dag eller flere så har jeg det skidt med mig selv!

Jeg har som regel bare lyst, hvis jeg ikke har det generelt, så ville jeg ikke gøre det Der er selvfølgelig de få dage hvor man bare ikke gider at slæbe sig derned, der er det bare ren og skær disciplin

Jeg kommer ofte afsted fordi jeg er begyndt på et nyt program. Hvis man er 4 uger henne af HST, gider man sq ikke smide de sidste uger væk pga. dovenskab

efter 22 års træning, kan jeg se, at motivationen bag træningen varierer gennem årene.

oprindeligt var det for at vokse. Senere blev det for at blive konkurrence bodybuilder. Det var det så en årrække. denne periode blev fulgt af en længere pause, - hvor formen forsvandt, og med den opmærksomheden/omsorgen for krop og udseende.

Som gadearbejder blandt "problem-unge", blev træningen genoptaget, - dels for egen fornøjelse, men også for ikke blot at ligne en anden "gog", men at kunne få de unges anerkendelse og respekt.

Senest er det blevet "kampen mod alderstegnene", samt glæden over stadig at kunne "være med", samværet med de unge knægte i centret som modvægt til arbejdslivets alvor blandt jævnaldrene/midaldrene. Også det faktum, at jeg nu kan træne med min søn, spiller ind.

som det nyeste, - som en reaktion på en blodprop i hjertet for 3 uger siden, - glæden over at være i fysisk form, - og den livsgaranti, det giver. Havde jeg ikke været i god fysisk form, havde jeg ikke kunnet skrive nu, siger lægerne.

Endelig det faktum, at det drive, og den determinisme, jeg fordrer af mig selv, kan jeg overføre til mig selv i mange andre forhold i livet.

sammenfattende kan jeg sige, at træningen, - uanset alderen og motivationsfaktoren,- har givet mig så uendeligt meget, at det uden tvivl aldrig helt vil blive lagt på hylden

det der får mig ned i centret er at jeg får den vildeste selvtillid når jeg passer min træning..

jeg var fed i hele den tid jeg gik i folkeskole.. så det at være Pumpet og stor på den gode måde, giver mig rigtig meget selvtillid.

og så elsker jeg når jeg løfter en vægt jeg ikk ku løfte før! det er det fedeste..

og når jeg ser mig i spejlet og ser min V-form spiller bedre end nogensinde, det er fedt!!

Musclesmurf skrev:efter 22 års træning, kan jeg se, at motivationen bag træningen varierer gennem årene.

oprindeligt var det for at vokse. Senere blev det for at blive konkurrence bodybuilder. Det var det så en årrække. denne periode blev fulgt af en længere pause, - hvor formen forsvandt, og med den opmærksomheden/omsorgen for krop og udseende.

Som gadearbejder blandt "problem-unge", blev træningen genoptaget, - dels for egen fornøjelse, men også for ikke blot at ligne en anden "gog", men at kunne få de unges anerkendelse og respekt.

Senest er det blevet "kampen mod alderstegnene", samt glæden over stadig at kunne "være med", samværet med de unge knægte i centret som modvægt til arbejdslivets alvor blandt jævnaldrene/midaldrene. Også det faktum, at jeg nu kan træne med min søn, spiller ind.

som det nyeste, - som en reaktion på en blodprop i hjertet for 3 uger siden, - glæden over at være i fysisk form, - og den livsgaranti, det giver. Havde jeg ikke været i god fysisk form, havde jeg ikke kunnet skrive nu, siger lægerne.

Endelig det faktum, at det drive, og den determinisme, jeg fordrer af mig selv, kan jeg overføre til mig selv i mange andre forhold i livet.

sammenfattende kan jeg sige, at træningen, - uanset alderen og motivationsfaktoren,- har givet mig så uendeligt meget, at det uden tvivl aldrig helt vil blive lagt på hylden

Det er en rigtig god en at få med den der. Når man har stillet sig ind under den fucking squatstang med 1 rep max på nakken og alt i en skriger: "læg den på plads igen, den er FUCKING tung", og man så alligevel går ned i knæ og får lortet presset op, så virker resten af de udfordringer dagen byder på pludselig ikke så frygtelige mere.

Fordi man skal holde sig i form på en eller anden måde, og så syntes jeg det var sjovest at være den stærkeste, og mest solide.. Målet er World Strongest når man engang er færdig med studier og for et ordentligt træningssted som er en eget.. Desuden er det fedt at se stor ud i mange situationer, hvor folk ellers har en tendens til at tryne en

Nu er jeg selv rimelig ny i det, men jeg går derned for at forbedre min fysik og holde en sund og stærk krop. Derudover kan jeg godt li' at udfolde mig fysisk, men teamsport og udholdenhedstræning har aldrig været mig.
Det der får mig derned er at jeg ved at jo mere jeg arbejder i centret, jo bedre vil jeg have det hver eneste dag hvor jeg slipper for ledsmerter og alt det andet skidt der følger med inaktivitet.

Jeg hamrer alle de negative ting ved ikke at træne, fast i mit hoved. Forestiller mig hvordan jeg ser ud om 1 år, hvis jeg stoppede med at træne. Forestiller mig at jeg har det elendigt i min bleg-fede krop, og sidder grædende og tænker tilbage på dengang jeg var i superform.
Så hamrer jeg alle de positive ting ved at træne ind i hovedet. Tænker på at jeg bliver større, stærkere, mere attraktiv , sundere etc

Ren Nlp

Jeg gør det fordi alle damerne elsker når jeg flasher mine pecs på disko!!!


Derudover elsker jeg at træne for eget helbreds skyld - og så er det fedt at kunne skille sig lidt ud fra gennemsnittet med en "stor og stærk" fysik

Oprindeligt startede jeg for at få nogle kg på rammen da jeg var meget spinkel.

Det har udviklet sig eksponentielt siden og jeg elsker ganske simpelt at træne. Jeg har stort set altid været fysisk aktiv og dyrket alle mulige former for sport, men de sidste mange år har det været træningen jeg har lagt min energi i. Jeg har stort set aldrig haft problemer med motivaitonen og har derfor også være meget konsistent med min træning gennem de år jeg har trænet. Følelsen og den tilfredssstillelse jeg oplever efter et hårdt træningspas er noget unikt - og er hvad der gjorde mig 'afhængig' i sin tid. Ligeledes er selve følelsen under et træningspas; pumpet og at løfte 'tunge vægte', noget der gør mig i godt humør og er derfor en motivationsfaktor i sig selv.

På længere sigt er det også resultaterne der trækker. Men jeg har efterhånden erkendt det er en meget langsommelige proces og jeg ikke har de bedste gener. Til gengæld har jeg efterhånden så meget styr på kost at jeg kan manipulere ret minutiøst med min krop og det er ganske fedt og motiverende.

Jeg er et vrag når jeg ikke kan få trænet. Jeg bliver sur og tvær når jeg ikke får trænet. Desuden så er jeg vild med at træne, da jeg syntes det er sjovt at træne!

Jeg tænker altid når jeg træner/løber eller lignende: "Hvis du springer over nu, så når du aldrig dit mål".

Diæt er det mest motiverende for mig, der er ikke noget så dejligt som at være på diæt!

Mit grundlag for at starte med at træne var at jeg var en streg i luften. Jeg var altid den mindste i folkeskolen, og folk så bare i gennem mig. Da jeg så i 10. klasse tog med nogle venner hen i det lokale center og løftede lidt vægte, tænkte jeg bare "for fanden, det er det her jeg har brug for!". Den følelse af velvære og indre styrke man har bagefter er simpelthen unik. At folk kommenterer ens fysik er også dejligt, men det er kun små klap på skulderen som egentlig ikke gør særligt meget for motivationen. Det der har motiveret mig mest på det sidste har været nogle episoder i byen hvor folk har været utroligt provokerende overfor mig, hvor jeg bare stod og tænkte - hvis jeg havde vejet 10kg mere havde den lille svans ikke turdet noget som helst. :fighting3:

Men det er nu stadig den følelse før, under og efter træning der får mig til at blive ved. Den er utroligt vanedannende!

Min cykel!

Nescionomen skrev:I forbindelse med mit studie er jeg blevet meget interesseret i hvad det er der motiverer folk til at træne, så kunne godt tænke mig at høre lidt om jeres bevæggrunde.

For mit eget vedkommende handler det om flere ting:

For det første har jeg trænet i over 10 år, og jeg har ikke tænkt mig bare at smide det på gulvet ved at stoppe nu. Jeg vil bevare og forbedre det jeg allerede har.
For det andet, så vil jeg holde mig sund, stærk og muskuløs, fordi jeg ved det er en slags "forsikring" til fremtiden. Skulle man komme ud for et uheld, så kommer man sig meget hurtigere, hvis man som udgangspunkt har en god stærk fysik. Og man kommer til at fungere bedre op i alderen end hvis man bare lader stå til og lader naturen "æde" ens muskler, knogler og kondition.
For det tredje, så kan jeg sgu ikke lade være. Det er blevet en livsstil, ikke noget jeg skal tage mig sammen til overhovedet, men noget jeg bare gør, ligesom at stå op om morgenen og gå i seng og lave mad og tage på arbejde. Jeg kan godt lide det, jeg elsker at træne, jeg synes stadig det er interessant, selvom jeg nu har løftet de skide vægte i over 10 år. Og så gør det at jeg har det godt og har det godt med mig selv.

Ting der derimod med tiden er gået fløjten som motiverende faktorer er, bl.a. det at være attraktiv for det modsatte køn. Det var da klart en motiverende faktor da jeg var yngre, men jeg fandt bare ud af at den ene kompliment der måske kommer engang hver 2. måned, bare ikke er nok til at det er det der trækker mig ned i centeret. Og forøvrigt så har jeg også fundet ud af at tøsebørnene er fuldstændigt ligeglade med hvor veltrænet man er. Og nu er jeg faktisk endda blevet så veltrænet at de synes det er for meget.
Også det at være den stærkeste knallert på havnen og ham med de største overarme til halballet er gået fløjten som motiverende faktorer fordi....det er bare ikke vigtigt mere.

Jeg hører gerne om hvad der motiverer dig til din træning.

At jeg har betalt 2400,- for et årskort!

At jeg var til sommerfest i weekenden på mit gamle arbejde og var oppe i en lille konkurence mod 2 piger om det største brystmål og fik en 2. plads, kun slået af en halv overvægtig pige med ret store bryster

Jeg elsker at træne, så lige for tiden er det sværere at blive hjemme fra træning, end det er at komme ned i træningscenteret. Det at konkurrere intenst mod mine egne begrænsninger er virkeligt skønt. Jeg har altid været glad for at konkurrere mod mig selv, og til det er vægttræning en fremragende løsning.

TheCzech skrev:Jeg elsker at træne, så lige for tiden er det sværere at blive hjemme fra træning, end det er at komme ned i træningscenteret. Det at konkurrere intenst mod mine egne begrænsninger er virkeligt skønt. Jeg har altid været glad for at konkurrere mod mig selv, og til det er vægttræning en fremragende løsning.

Ja det er også meget det med at konkurrere med mig selv som jeg elsker ved træningen. Måske også derfor BB konkurrencer ikke interesserer mig. Hvis andre har bedre gener, er mere dedikerede osv, så er det da klart at de kan vinde over mig, og omvendt hvis det er mig der har fordelene. At prøve at overgå mig selv derimod, det kan jeg se noget interessant i. Hvad andre laver og kan, dem om det. Jeg synes dybest set det er en meget bizar ting at sammenligne folks krop med hinanden, da folk jo er SÅ forskellige.

Nescionomen skrev: det at være attraktiv for det modsatte køn.

Quoted for truth!

Jeg har trænet i omkring 17 år, og det som stadigvæk får mig ned i centret er simpelthen bare glæden ved at løfte tunge ting. Og til trods for at jeg har trænet så længe som jeg har, så har jeg aldrig problemer med at få min røv derned (og det kan sgu været svært i sig selv når man har en fed squat røv som mig )

Thomas Jagd skrev:Jeg har trænet i omkring 17 år, og det som stadigvæk får mig ned i centret er simpelthen bare glæden ved at løfte tunge ting. Og til trods for at jeg har trænet så længe som jeg har, så har jeg aldrig problemer med at få min røv derned (og det kan sgu været svært i sig selv når man har en fed squat røv som mig )

Du vil bare gerne have flotte abs til sommer Indrøm det nu

PeterHejleJensen skrev:

Thomas Jagd skrev:Jeg har trænet i omkring 17 år, og det som stadigvæk får mig ned i centret er simpelthen bare glæden ved at løfte tunge ting. Og til trods for at jeg har trænet så længe som jeg har, så har jeg aldrig problemer med at få min røv derned (og det kan sgu været svært i sig selv når man har en fed squat røv som mig )

Du vil bare gerne have flotte abs til sommer Indrøm det nu

Ja, hvem vil ikke det. Men tror det bliver uendelig svært på min pizza og kebab diæt

Thomas Jagd skrev:

PeterHejleJensen skrev:

Thomas Jagd skrev:Jeg har trænet i omkring 17 år, og det som stadigvæk får mig ned i centret er simpelthen bare glæden ved at løfte tunge ting. Og til trods for at jeg har trænet så længe som jeg har, så har jeg aldrig problemer med at få min røv derned (og det kan sgu været svært i sig selv når man har en fed squat røv som mig )

Du vil bare gerne have flotte abs til sommer Indrøm det nu

Ja, hvem vil ikke det. Men tror det bliver uendelig svært på min pizza og kebab diæt

Du mangler den vigtigste ingrediens: Øl! Eller bliver du aldrig som dem fra Nik og Jay

PeterHejleJensen skrev:

Thomas Jagd skrev:

PeterHejleJensen skrev:

Thomas Jagd skrev:Jeg har trænet i omkring 17 år, og det som stadigvæk får mig ned i centret er simpelthen bare glæden ved at løfte tunge ting. Og til trods for at jeg har trænet så længe som jeg har, så har jeg aldrig problemer med at få min røv derned (og det kan sgu været svært i sig selv når man har en fed squat røv som mig )

Du vil bare gerne have flotte abs til sommer Indrøm det nu

Ja, hvem vil ikke det. Men tror det bliver uendelig svært på min pizza og kebab diæt

Du mangler den vigtigste ingrediens: Øl! Eller bliver du aldrig som dem fra Nik og Jay

Jamen øl er skam super anabolsk. Det går lige ud i guns. Bare spørg Onkel Troels fra motiononline. Han lever på øl

Der er flere forskellige ting

Følelsen når du rykker en fucking tung vægt (for mig, ikke ), den er bare fee'! Så er man sgu oppe og ringe!

Jeg har altid (til fodbold) været stærkere end jeg så ud til, men at jeg er stærkere fysisk end folk 2 år ældre, det er motiverende!

at se sig selv i spejlet og tænke "Yes, der er sgu fremgang her!", samt motiverende kommentarer fra andre.
Plus et svagt (indtil videre, useriøst ) ønske om at stå på scenen, i en lav BB klasse om nogle år, gør os jeg kæmper lidt mere for det.

Sidst, jeg har altid været lettere fanatiker, når noget fangede min interesse =)

Resultater