Thomas Jagd skrev:Det pisser mig lidt, når folk automatisk antager man er på noget. Da mit gamle center lukkede flyttede jeg ned i det sidste hardcore center der er tilbage i den by jeg bor i. Der var/er det almindeligt og accepteret at man tager doping. Da jeg kom derned var der vel kun 1-2 personer som var stærkere end mig, til trods for at jeg aldrig har taget noget. Jeg havde en samtale med, en iøvrigt meget flink gut, omkring AS. Jeg nævnte at jeg dog aldrig selv havde taget noget, og så grinte han bare smøret, og sagde "ja ja", på den der "du er fuld af pis" måde. Gad ikke diskuttere det med ham, men den holdning der er bare så lam. Selvfølgelig kan man blive stor og stærk uden at tage noget. Og det gør sig specielt gældende for styrke, da meget af den styrke man kan opbygge ligger i nervesystemet.
Da jeg for et par år siden, efter længere tids fravær fra træning, begyndte i hvad man kunne kalde et hard core center i Odense, fik jeg også samme blik og spørgsmål fra enkelte grundet min kraftige fremgang.
Det var selv samme sted at jeg i omklædningsrummet snakkede med en som fortalte om sit (mis)brug, og gav mig kommentaren at ”jeg måtte da også have taget noget”. Det afviste jeg selvfølgelig, hvorefter han så sagde, at hvis jeg alligevel var interesseret i noget, kunne han skaffe det.
Som sagt er det den eneste gang jeg har været ”øjenvidne” til sådan noget.
Egentlig er det mig lige meget hvad folk tænker om mig og min træning, for jeg ved selv hvordan (og hvor hårdt ;o) jeg er kommet til mine resultater.
I første omgang har jeg egentlig slået denne episode hen som en noget særligt og sjældent, men, som sagt, når jeg fx læser om hvor åbent der på BH tales om brugen af doping, fornemmer jeg at det er mere og mere udbredt. Og mere udbredt end jeg kunne forestille mig.
Det undrede mig den gang, for omkring 25 år siden, hvor jeg første gang begyndte med bodybuilding, hvorfor nogle kunne finde på at bruge kunstige midler til at opnå deres resultater. Og den gang var det vel kun topatleter der brugte det. – Det undrer mig endnu mere i dag, at ganske almindelige mennesker, som ikke stiller op i konkurrencer af nogen art, vil sætte helbredet på spil for at opnå noget, som i de fleste tilfælde kunne opnås ved bare en smule mere dedikation.
Om Happy kan spotte dem eller ej (og jeg går ud fra at han mener et kvalificeret skøn i forhold til deres løft, deres træning og deres størrelse, ikke så meget på om det er dem der løfter mest i centeret), er egentlig ikke så afgørende for mig. Det interessante er om hans tal er reelle. Er det realistiske tal?
Jeg har selv for år tilbage trænet i OBBC, som jo er relativ kendt. Et center af den størrelse – hvad er et godt bud på antallet af (mis)brugere sådan et sted? – Igen: det er ikke fordi jeg vil udlevere nogen personer eller centre. Når jeg nævner dette sted er det bare fordi jeg kender det. Det er jo ikke centerets skyld at visse personer med alle midler omgår stedets gode antidopingpolitik.
Vh
Søren