Der er massere af tråde om det her, men here goes.

I går braste kæresten i gråd og fortalte mig at hun ikke synes vi burde være kærester mere... Det kom meget som en overraskelse, da jeg troede hun var glad og lykkelig, det var jeg hvert fald. Jeg spurgte selvfølgelig indtil hvad årsagen var til hun havde det sådan. Jeg vidste godt forholdet ikke havde peaket de sidste 1-2 måneder (udybes senere), men ellers var jeg fint tilfreds.

Min kæreste har i år været værnepligtig (eller hvad det nu hedder for tøser), dvs de sidste 4 måneder har vi kun kunne ses i weekenderne, hvor hun kom hjem. Når hun så kom hjem, var hun ofte meget træt og orkede ikke meget, samt skulle sove en del 9-10 timer minimum. Lige fra starten af vores forhold, da jeg fandt ud af at hun havde tænkt sig at joine mili har jeg været i mod det. Jeg syntes et eller andet stedet at det ville være sundt for hende at få lidt disciplin og få jord under neglene, men havde selvfølgelig ikke lyst til at give afkald på i så lang tid. Anyway, hun ville det gerne og gennemførte det også fint, og jeg prøvede at støtte hende så godt jeg nu kunne, da jeg vidste det betød meget for hende. Nu skal hun så ud og rejse til febuar og kommer ikke hjem før april.

Hendes årsager til bruddet var at hun ikke følte at hun kunne være bekendt over for mig at opføre sig som min kæreste, eftersom hun ikke længere synes hun havde følelserne for det længere. Udover det, synes hun at jeg åbenbart ikke "kendte" hende så godt længere, da hun havde oplevet en masse i militæret og havde udviklet sig meget. Nu står hun som sagt til at skulle ud og rejse inden alt for længe, og mener derfor at hun har for meget mellem ørerne til at kunne pleje det her forhold godt nok.

Jeg har ikke kunne mærke nogen betydelig forskel på hende siden hun kom hjem fra militæret (hun bander dog en del mere, men fred nu være med det, lol). Derfor kommer hele denne episode virkelig bag på mig. Det der irritere mig er, at jeg aldrig nogen sinde har haft en chance for at gøre en "forskel" hvis i kan følge mig her.

Hun er i militæret i 4 måneder - det er begrænset hvor meget vi ser hinanden, hvis det havde stået til mig, var hun aldrig taget der ind til at starte med.
Nu tager hun ud og rejser i en 3 måneders tid kort efter sin "hjemkomst" og det besluttede hun mere eller mindre meget hurtigt selv, at det trængte hun til.
På ingen af de overstående tidspunkter har jeg "haft noget at sige" i den forstand, at jeg ikke en gang blev spurgt hvad jeg synes om det. Jeg har aldrig nogen sinde i mit liv følt mig så magtesløst over for noget så betydningsfuldt for mig. Jeg spurgte hende om det var definitivt over i mellem os eller om det var en ”pause” i hendes øjne. Det svarede hun ikke rigtig på. Men hun sagde, at hun selv synes jeg burde finde en anden pige som kunne gøre mig lykkelig. Dog fortalte hun mig at stadig elsker mig rigtig højt og hun stadig gerne ville være venner, blah blah.

Hun skriver stadig til mig, og vi havde også aftalt at vi skulle ind og se Hobitten i næste uge, og det er der vist ikke ændret på. Jeg spurgte hende om der var nogle chancer for at hun ville fortryde det hele efter hun kom hjem fra sin rejse. Det kunne hun ikke udelukke sagde hun. Hun virkede i bund og grund meget forvirret over det hele. Hun græd en del – det gjorde jeg også. Hun siger selv at det er udelukket, at der er en anden, jeg tror på hende. Vi har altid haft et meget ærligt forhold.
Vi var begge hinandens første kæreste siden gymnasiet, et rigtig highschool sweetheart par, så det er et par år efterhånden. Hun betyder alt i verden for mig, og jeg kunne ikke sove hele natten fordi jeg tænkte på alle minderne. Jeg står nu som de fleste tilbage efter et brud; skuffet, ked af det og ikke mindst har jeg mistet motivationen til at foretage mig noget som helst.
Jeg sidder bare i min egen elendighed, og koger foran computeren hele dagen i nat tøj og spiser pizza (det er ok, jeg bulker ).
Bør jeg opgive alt håb og bare acceptere det er forbi?
Jeg har som overnævnt mistet al motivation til diverse ting, dvs inklusiv træning som betyder rigtig meget for mig. Bruddet var i går aftes, så jeg er stadig ”svag”. Det irritere mig grænseløst, at jeg ikke kan finde kræfterne eller motivationen frem.
Hvis I har været i en lign. Situation, hvad gjorde i så? Så andre piger? Var ude med drengene? Fokuserede på studiet/job? Hvad ville I gøre?

jeg holder mig ude af diskussionen om forholdet

men hvis du bare pga. det har mistet motivationen til alt i livet så er det ikke godt, har du ingen drømme? eller et sted du vil hen med dit liv? hvis nej så find ud af noget ellers har dit liv ikke den store værdi, hvis ja så skulle dine drømme for dit fremtidige liv veje højere end din tristhed, selvfølgelig er det hårdt men levede du ikke et normalt liv før hende? så skulle du egentlig bare påbegynde et normalt liv igen som førhen uden hende.

jeg vil så lige pointere at jeg ikke har haft en kæreste ind til videre, men jeg har til gengæld oplevet meget smerte i mit foreløbige liv.

Det hænder jo, at folk vokser fra hinanden. Jeg vil dog ikke gå nærmere ind på forholdet, grundet de dejlig mange variabler der er i sådanne scenarier.

Hvad jeg dog vil kommenterer på er, at det skete i går, og det derfor er ganske forståeligt, at du mildest talt er i dårligt humør. Det tager lidt tid at justerer sig til den slags.

I disse situation plejer jeg personligt at søge at være alene i en lille uges tid, hvorefter jeg typisk er relativt afklaret med situationen. Derfra fylder mit liv med så meget random stuff, at jeg ikke har tiden til at tænke på det.

Det her er ikke hvad du vil høre, men aflys jeres bio tur og giv hende plads. Lad hende arbejde for det i fremtiden hvis det skal være. Gør hun ikke det skulle det ikke være. Du kan ikke ændre noget ved at gøre noget aktivt

Du skal gøre 2 ting.
1: Train insaine og bliv et motherfucking beast.
2: Knep en, eller mange lækre damer, så skal du sgu nok glemme hende.

Du skal ikke stå og vente på at hun "måske engang" fortryder sit valg. Find en ny lækker dame!

Det er én dag siden at i slog op? efter flere år?

Jeg forstår godt at du ikke vil ud og træne. Virkelig. Hvis du har brug for det, så giv digselv en uge. Hold fokuset på ting som du har lyst til. Har du lyst til at sidde hele dagen i sengen, se film og spise pizza? Så gør det! Det er godt for sjælen og med sådan en stor livsændring synes jeg det er okay. + efter en uges pause vil du sikkert hungre efter at komme igang igen. Et kæmpe motivation's boost. Jeg gør det selv, hvis jeg går HELT død i motivation. 4 dages pause og jeg er ved at gå amok, fordi jeg savner træningen.

Held og lykke og op med humøret.

Her kommer et kort og kontant svar, jeg ser ingen grund til at pakke det ind.

Alt peger i mod at du burde afklare dig med situationen snarest muligt, og acceptere at hun gerne vil videre. Det vil altid være svært for begge parter at løsrive sig i starten (ja, også for den som laver break-uppet) men det er en nødvendig, dog langsom og smertefuld process. Hvis jeg var dig ville jeg så småt begynde og se frem til hvilke nye muligheder, det her brud vil give dig. God vind, ven.

Hvor gamle er I?

For mig at se, er I vokset fra hinanden, men søger stadig hinandens tryghed. Se det som det, at hive et plaster af: Det gør mere ondt at trække det i langdrag.

Og det gør ondt at miste sin kæreste, men så må man finde på noget andet at lave. Jeg plejer at blive arbejdsnarkoman eller træningsnarkoman, indtil jeg finder en ny. Andre tager ud og drikker sig ned.

Da jeg var i militæret var de få piger der var derinde rundetrunter. Du er sikker på, at hun ikke har mødt en anden eller gjort noget der gør, at hun føler hun er nødt til at gå fra dig?

I bund og grund er det faktisk også ligegyldigt. Det er hende der ikke vil have dig længere, og vil hun ikke det, så skal hun heller ikke have det. Det her lyder måske lidt plat, men kig på dig selv og vær glad for dig selv og den du er: Vil hun ikke have dig 100 %, uden forbehold, så fortjener hun dig heller ikke. Du er mere værd end at skulle se dig tilfreds med én, som ikke rigtigt ved om hun gider dig eller ej. Man skal aldrig bruge sin tid eller kræfter på én, som ikke gider en selv. Aldrig. For så er de ikke det værd.

Du skal intet foretage dig i det her. Medmindre hun kommer tilbage, giver dig en kæmpe undskyldning og siger, at hun fortryder helt vildt og ikke ved hvad hun tænkte, så kom videre.

Inviter i øvrigt da en anden pige med i biffen.

20, har være sammen siden vi var 16 og 17. Det var også det præcis hun nævnte.

Vi har altid været meget forskellige, hvilket jeg også pointerede, men det har på ingen måder afholdt os fra at have et solidt og dejligt forhold i min optik.

Jeg er 99,9% sikker (man kan vel aldrig være 100), men hun er ikke typen der kunne finde på det. Hun sagde også, at grunden til hun slog op var fordi hun ikke kunne lade som om hun var min kæreste, uden at have følelserne. Hun ville gerne holde det ærligt, og jeg tror på hende fuldt ud.

FNG skrev:Jeg er 99,9% sikker (man kan vel aldrig være 100), men hun er ikke typen der kunne finde på det. Hun sagde også, at grunden til hun slog op var fordi hun ikke kunne lade som om hun var min kæreste, uden at have følelserne. Hun ville gerne holde det ærligt, og jeg tror på hende fuldt ud.

I så fald vil mit bedste råd til dig være det andet jeg skrev: Hvis hun ikke har følelser for dig længere, så skal du ikke være sammen med hende. Hvorfor være sammen med én, som ikke vil dig 100 %? Der skal - i min optik - ikke være den mindste tvivl i et forhold. Enten vil man den anden af hele sit hjerte eller også vil man ikke, og så skal man ikke være sammen.

" 99 % of the world's lovers are not with their first choice. That's what makes the jukebox play. "

Willie Nelson

Hva tænker du mht til at stadig ses som venner? Vil det bare gøre det mere smertefuldt? Burde jeg bare prøve at skære hende ud af mit liv? Vi har også rigtig mange fælles venner nemlig.. En af mine bedste venner er også kæreste med tilsvarende en af hendes bedste veninder, så at vi ser hinanden til fx fester osv kan ikke udelukkes.

FNG skrev:20, har være sammen siden vi var 16 og 17. Det var også det præcis hun nævnte.

Vi har altid været meget forskellige, hvilket jeg også pointerede, men det har på ingen måder afholdt os fra at have et solidt og dejligt forhold i min optik.

Jeg er 99,9% sikker (man kan vel aldrig være 100), men hun er ikke typen der kunne finde på det. Hun sagde også, at grunden til hun slog op var fordi hun ikke kunne lade som om hun var min kæreste, uden at have følelserne. Hun ville gerne holde det ærligt, og jeg tror på hende fuldt ud.

Som det bliver sagt, vil hun ikke dig: Hun/I er vokset fra dig/hinanden. Måske kan du kæmpe og få hende tilbage, men det er nok alligevel på lånt tid.

I er i en fase af jeres liv, hvor I ændrer jer utroligt meget (forhåbentligt), så det har nok intet at gøre med militæret. I er ved at blive voksne jo.

Var det mig, ville jeg lade være med at kontakte hende og holde al kommunikation på et absolut minimum. Det gør ondt, men så går det hurtigere over.

Garik skrev:

FNG skrev:20, har være sammen siden vi var 16 og 17. Det var også det præcis hun nævnte.

Vi har altid været meget forskellige, hvilket jeg også pointerede, men det har på ingen måder afholdt os fra at have et solidt og dejligt forhold i min optik.

Jeg er 99,9% sikker (man kan vel aldrig være 100), men hun er ikke typen der kunne finde på det. Hun sagde også, at grunden til hun slog op var fordi hun ikke kunne lade som om hun var min kæreste, uden at have følelserne. Hun ville gerne holde det ærligt, og jeg tror på hende fuldt ud.

Som det bliver sagt, vil hun ikke dig: Hun/I er vokset fra dig/hinanden. Måske kan du kæmpe og få hende tilbage, men det er nok alligevel på lånt tid.

I er i en fase af jeres liv, hvor I ændrer jer utroligt meget (forhåbentligt), så det har nok intet at gøre med militæret. I er ved at blive voksne jo.

Var det mig, ville jeg lade være med at kontakte hende og holde al kommunikation på et absolut minimum. Det gør ondt, men så går det hurtigere over.

Enig.

Desuden er det værd at tænke på, at mange rent faktisk går fra hinanden som "venner" men når de så forsøger at få et venskab til at fungere, ender det ofte i drama, og det er, udover at være psykisk hårdt, også en bitch, hvis der er fælles venner, og man skal omgås hinanden socialt.

Det der forvirrer mig er måden det kom ud på og sådan som hun opfører sig efter i går. Hun skriver fx stadig godnat med hjerter osv. og foreslog rigtig mange gange af vi stadig kunne ses og lave alt muligt sammen. Jeg sagde at det højest sandsynligvis ville gøre det mere vanskeligt. Hun sagde endda, at hun stadig ville overveje at knalde sammen, men et eller andet sted virker det lidt a la "pityfuck" i mine øjnene, og det har jeg sgu ikke rigtigt lyst til. Jeg føler mig ynkelig nok i forvejen.

Det skal også siges vi sov sammen i nat, dog uden der skete noget som helst. Vi lå bare i ske...

FNG skrev:Det der forvirrer mig er måden det kom ud på og sådan som hun opfører sig efter i går. Hun skriver fx stadig godnat med hjerter osv. og foreslog rigtig mange gange af vi stadig kunne ses og lave alt muligt sammen. Jeg sagde at det højest sandsynligvis ville gøre det mere vanskeligt. Hun sagde endda, at hun stadig ville overveje at knalde sammen, men et eller andet sted virker det lidt a la "pityfuck" i mine øjnene, og det har jeg sgu ikke rigtigt lyst til. Jeg føler mig ynkelig nok i forvejen.

Det skal også siges vi sov sammen i nat, dog uden der skete noget som helst. Vi lå bare i ske...

Hun savner tryghed, og den får hun hos dig.

Hun skal ud af vagten. Sorry to say. Hun bliver kun hos dig, indtil noget bedre dukker op, eller hun kommer ud over hendes tryghedsafhængighed.

Giv hende en pause og lad være med at prøve for hårdt. Hvis du føler dig ynkelig, så er det måske fordi du prøver for hårdt. Jeg har selv været værnepligtig engang og man får rigtig mange nye indtryk på de 4 måneder.
For at sige det mildt, så har man ikke rigtigt tid til at savne andre mennesker og det kommer man ikke til fordi man altid har noget at give sig til.

Hun skal ud. Nu. Du skal sku ikke lade hende udnytte dig, bare fordi hun er i tvivl om hvad hun vil, eller fordi hun mangler tryghed. Hun har truffet et valg, og hvis hun ikke selv kan finde ud af at stå ved det, så må du sige fra! Tro mig, jeg har lige været samme mølle igennem, det gør kun mere ondt at blive ved med at se hende!

Jeg takker for de mange hurtige svar og at folk har givet sig tid til at læse følelsespornoet igennem.

Jeg tror jeg vil lade det ligge indtil videre og prøve at foretage mig andre ting, men ja, der går nok en uges tid før jeg kommer til hægterne. Jeg tror jeg ser filmen i biffen med hende og giver hende den julegave jeg nu havde købt til hende, og lader det agere som segl.
Så holder jeg den til minimal kommunikation derfra. Det kan dog nok ikke undgås at jeg ser hende til nytår...

FNG skrev:Det kan dog nok ikke undgås at jeg ser hende til nytår...

Tror du ikke at det ville være en god idé, at lade være med at se hende til nytår? Worst case 'KUNNE' du jo risikere at blive såret på ny.. Jeg havde ladet den ligge efter jul, og så bare komme videre i en hurtig fart!

Du forstår ikke helt. Vi kommer til at være til den samme fest med de samme venner så...

NU hurtigere du skaber en afstand fra hende nu bedre. Den eneste grund til at hun stadig vil de dig, er et eller andet sted at du er den tryghed som hun ellers mangler. Min erfaring har altid været at det er bedst at cutte alt kontakt (så meget man nu kan, hvis man som dig har fælles venner). Tag de gode oplevelser med dig, og lad resten stå. Det er ikke værd at samle på.
Held og lykke med det.

Det er godt nok vildt - det er mit liv om igen

Havde en kæreste fra gym, vi var hinandens første og var sammen nogle år. Kunne godt fornemme alt ikke ligefrem spillede men det kom alligevel bag på mig da hun gjorde det forbi. Det tog mig noget tid at komme videre, men tror stadig på at det er en sund proces at gå igennem. Sorg er naturligt og skal ikke ignoreres. Du skal nok komme videre og når hun har gjort som hun gør synes jeg virkelig, selvom det er vanvittigt svært, du burde bryde kontakten så vidt muligt. Lad være med at tage i biografen med hende og lad være med at give hende gaver. Det er ovre og det er på din bekostning. De sædvanlige åndssvage argumenter i stedet for bare at sige tingene lige ud.

Som flere andre siger er I sikkert vokset fra hinanden og selvom det er ærgerligt skal du ikke forvente at det kommer til at blive det samme igen. Hun har gjort det af en grund og der kommer desværre nok ikke noget godt ud af at begynde at ses igen eller holde kontakten som venner. Du bliver bare såret igen.

Prøv at lave noget der tager tankerne væk, men giv også dig selv tid til virkelig at tænke tingene igennem. Det er den bedste måde at komme videre - der er ingen ide i hverken at syne hen eller helt ignorere problemerne.

All the best

Pzyrex skrev:I bund og grund er det faktisk også ligegyldigt. Det er hende der ikke vil have dig længere, og vil hun ikke det, så skal hun heller ikke have det. Det her lyder måske lidt plat, men kig på dig selv og vær glad for dig selv og den du er: Vil hun ikke have dig 100 %, uden forbehold, så fortjener hun dig heller ikke. Du er mere værd end at skulle se dig tilfreds med én, som ikke rigtigt ved om hun gider dig eller ej. Man skal aldrig bruge sin tid eller kræfter på én, som ikke gider en selv. Aldrig. For så er de ikke det værd.

Du skal intet foretage dig i det her. Medmindre hun kommer tilbage, giver dig en kæmpe undskyldning og siger, at hun fortryder helt vildt og ikke ved hvad hun tænkte, så kom videre.

Inviter i øvrigt da en anden pige med i biffen.

This.
Det er hårdt, men husk hvad du er værd. Hvis pigen ikke kan se det, er det nok ikke den pige, du skal være sammen med.

Er sgu en træls situation. Alle kender den og ved, at der fandme ikke findes en værre følelser i denne hvide store verden.

For mig er der dog ingen tvivl om, at du skal lade vær med at tage i biografen af det. Du tænker kun på at gøre det, fordi du går i et håb om, at hun pludselig vender 180 grader og tager dig tilbage igen - og det må aldrig være udgangspunktet..

Som andre siger, hold al kontakt på et minimum (Læs: INGEN kontakt)...
Nu ved jeg ikke, om i går de samme steder i byen, men lad for guds skyld vær med at reagere, hvis hun foretager sig et eller andet idiotisk dernede. Gør hun det, er det fordi, at hun ønsker en reaktion fra dig, og den skal du selvfølgelig ikke springe i!
Keep it cool!

Sæt dig et mål og følg det! Om det er seriøs træning, at tage 20kg på i bulkperiod eller noget tredje er ligegyldigt - bare gør det!
Det dummeste du kan gøre er i hvert fald at sidde alene derhjemme! Og hvis det er, så køb premium account til brazzers.. Man savner dem aldrig efter at have brugt 5min derinde anyways ..

surt homie, men hæng i for med tiden skal du nok komme ovenpå igen! dertil synes jeg dog bestemt at du skal droppe jeres biografaftale, ring eller mød en sidste gang med hende og fortæl hende at det hele selvfølgelig har ramt dig lidt hårdt og du har brug for at få det hele på afstand. Tro mig, det vil aldrig blive bedre når du hele tiden går rundt med minderne i hovedet SAMT at du stadig ser hende. Du har brug for at skære kontakten i nogle måneder for at få lidt fred. Det må hun kunne forstå, det er trodsalt hende der har afsluttet det så det kan du sagtens tillade dig.

Mht. at komme sammen igen så ville jeg ikke gå efter det hvis jeg var dig, hun har meldt tingene ud og hun skal ud og rejse i lang tid. Brug heller tiden på at komme ovenpå igen. Slet/block hende på facebook(forklar hende hvorfor inden selvfølgelig), slet eller gem billeder af jer/hende væk, bare ryd alt væk der minder for meget om hende - dit sind har brug for fred nu og det får det ikke ved konstant at blive mindet om hende. Tillad dig selv at være ked af det og når tiden så kommer hvor du er kommet mere ovenpå så skal du ud og opleve ting. Meld dig til en sport eller hobby, træn disciplineret, kom ud med vennerne, gå mere i byen, deltag aktivt på dit studie/arbejde og engager dig både socialt og fagligt. Snart vil du finde ud af at hun ikke var den eneste ene i verden og der faktisk er mange andre søde piger at sige hej til derude ;)

held og lykke champ

Garik skrev:

FNG skrev:Det der forvirrer mig er måden det kom ud på og sådan som hun opfører sig efter i går. Hun skriver fx stadig godnat med hjerter osv. og foreslog rigtig mange gange af vi stadig kunne ses og lave alt muligt sammen. Jeg sagde at det højest sandsynligvis ville gøre det mere vanskeligt. Hun sagde endda, at hun stadig ville overveje at knalde sammen, men et eller andet sted virker det lidt a la "pityfuck" i mine øjnene, og det har jeg sgu ikke rigtigt lyst til. Jeg føler mig ynkelig nok i forvejen.

Det skal også siges vi sov sammen i nat, dog uden der skete noget som helst. Vi lå bare i ske...

Hun savner tryghed, og den får hun hos dig.

Hun skal ud af vagten. Sorry to say. Hun bliver kun hos dig, indtil noget bedre dukker op, eller hun kommer ud over hendes tryghedsafhængighed.

ENIG!!!
Det gør ondt, men bedre og få det overstået, græde eller whatever i en uge, og så videre!!
Personligt, har jeg også luge slået op med min kæreste, var ked af det en uge og gik derefter bare amok med træningen. Aldrig været lykkeligere ))
People change, things go wrong, just remember LIFE GOES ON!!

Overraskende gode råd fra bb.dk'erne udover de forudsigelige "knep en masser lækre kællinger"-bemærkninger.

Noget andet FNG, er også at du efterrationaliserer for fuld drøn lige nu ("hvad nu hvis" - "jeg har ikke fået en chance", "hvis jeg nu bare". osv osv). Det er 100% normalt og vi har alle stået der - vi tænker scenariet igennem 1000 gange og får overbevist os selv om, at vi jo ikke har fået en ærlig chance, og det burde personen give os. Problemet er bare, at det kun er én selv der har det sådan.

Lige nu skriver hun stadig og siger som hun gør, fordi du repræsenterer tryghed for hende - men alt det du skriver peger kraftigt imod, at hun har givet slip og er væk når der kommer noget nyt og spændende.

Det bedste råd her, er som Garik skriver, at cutte kontakten og langsomt vænne dig til et liv uden hende og acceptere den omstændighed. Det gør ondt, men på sigt, er det klart det bedste.

There's plenty of fish in the sea

Det er faktisk et ret vildt sammentræf, for jeg har lige stået i samme situation. (der var godt nok mig der smuttet)

Men ikke på grund af at kærligheden manglede, men nærmere at man ikke fik den som man søgte. Nå men nok om min situation

For at bryde cirklen, omkring folk der ikke vil gå ind i det med forholdet, vil jeg lige tillade mig at gøre det. Jeg syntes personligt at det er noget af et mærkeligt grundlag for at "dumpe" dig. Hvis hun stadig har følelser for dig så er det sku med at få hende overbevist om at du også har og en rejse på tre måneder ikke ændre på de fremtidige planer i har lagt jer.

Min "kæreste" tog selv på højskole nord på nærmere Bjerringbro (bor selv i Århus) i et halvt år, det var sku en svær tid. Så jeg kan godt føle med dig med hensyn til mili.

Tøsen i mit liv skal også på hendes "Rejse" til Januar, eftersom hun flytter til Kolding. jeg har ikke umiddelbart mulighed for at flytte med pga arbejde.

Jeg syntes klart du skal prøve at få hende til at forstå at, rejsen ikke umiddelbart burde være en hindring. (noget at det mest romantiske man kan gøre, er sku da at besøge hende mens hun er ude og rejse, uventet. hvis det er muligt) ellers skaf jeg et par webcam's eller noget facetime... så kan i kommunikere på en sådan måde at det også føles som om man faktisk ser hinanden.
Det handler om gejst (motivationen) til at være sammen med hinanden, som du selv skriver så mangler du din motivation for træning lige nu. Det er muligt at hun mangler motivationen til at være i et forhold, så det er sku med at give hende den tilbage. arrangere en aften kun for hende så hun finder ud af at du stadig kender hende, og ved hvad hun elsker og holder af.

men hensyn til hvad du skal gøre for at få det bedre, så i mit tilfælde holdte jeg mig på afstand fra piger, eftersom jeg jo stadig holder af hende.

Min "kæreste" gjorde det modsatte og gik ret så amok på fyrene, hvis i skulle finde sammen efter rejsen igen vil det bare såre hende hvis du har været på "score togt med drengene" (taler af erfaring)

Jeg gik personligt i gang med en bøtte ben and jerrys, og fik tænkt over tingene. Dagen efter var det bare ned og flytte noget jern, Det hjalp i hvert fald for mig.

Håber i finder den rigtig læsning for jer begge.